16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten er partiet for venstresocialismen

Enhedslisten er partiet for venstresocialismen

Venstresocialisterne som parti er lukket. Men venstresocialismen lever videre i Enhedslisten. Opløsningen af VS har ingen praktisk betydning, idet VS i flere år har fastslået at hovedopgaven er Enhedslisten.

Fra enhedslistens årsmøde 2012
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Rygterne om Venstresocialisternes død har i mange år været stærkt overdrevne, men den 8. September  blev det en realitet. Et overvældende flertal fra Østerbro, Odense, Aalborg, Århus, Nørrebro, Gentofte, Svendborg, Amager, Christianshavn og Indre By besluttede at opløse VS, mens Vesterbro ønskede fortsat opretholdelse.

Til stede var en af partiets oprindelige stiftere, Karsten Melander, som brød med SF i 1967 og herefter var med til at stifte VS. Og i øvrigt siden Enhedslisten. Til stede var også tidligere folketingsmedlem Jette Gottlieb, og nuværende folketingsmedlemmer Per Clausen og Finn Sørensen.

”Et socialistisk parti er et værktøj for befrielse, duer værktøjet ikke står man ved valget mellem at reparere det eller lave et nyt. SF duede ikke og derfor stiftede vi VS i 1967”, siger Karsten Melander fra Nørrebro, og forsætter ”jeg er stolt af, at det lykkedes VS i en svær periode at være fødselshjælper for dannelsen af Enhedslisten”.

Byretten og efterfølgende Landsretten afviste at VS eksisterede, uagtet at VS havde medlemmer, udgav blad, bøger og leksikon og havde partikontor 

Som en af de sidste gerninger forsøgte VS at gennemføre en retssag overfor staten på grund af de politiske overgreb som staten foretog mod VS, og som er dokumenteret af PET-kommissionens rapport.

Det er nok en tak for sidst for VS’s stærke interesse for retssikkerhed, at domstolene afviste at VS overhovedet havde ret til en domstolsprøvelse, men begrundelsen var absurd, idet Byretten og efterfølgende Landsretten afviste at VS eksisterede, uagtet at VS havde medlemmer, udgav blad, bøger og leksikon og havde partikontor … retssystemet havde jo heller ikke vanskeligheder med anerkende VS’s eksistens ved at dømme Fighters & Lovers, som VS stod bag.

Opløsningen af VS har ingen praktisk betydning, idet VS i flere år har fastslået at hovedopgaven er Enhedslisten. Det er naturligvis utidigt at afdøde lige skal fortælle hvordan det politiske liv skal leves efterfølgende, men som debatten på det sidste landsmøde klart viste kunne vi alligevel ikke lade være med at sige, at de selvstændige partiers tilstedeværelse i Enhedslisten bør være fortid. Og på den anden side opfordre til at styrke og ikke være bange for den politiske debat i Enhedslisten.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. sep. 2013 - 09:34   18. sep. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Per Clausen MF, Enhedslisten