17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten kræver overenskomst

Enhedslisten kræver overenskomst

Overalt i landet kæmper faglige folk for ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Så Enhedslisten afslog at deltage i et møde på en restaurant uden overenskomst.

Enhedslisten var sammen med de øvrige opstillede partier forleden inviteret til valgmøde om havnen i Hundested. Vi havde takket ja, og havde glædet os til en god debat om havnens fremtid.

Imidlertid er vi blevet opmærksomme på, at Restaurant Nemo, hvor mødet blev holdt, ikke har tegnet overenskomst med sine ansatte medarbejdere.

Den går ikke. Over alt i landet kæmper faglige folk for ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Især inden for restaurationsbranchen er det en hård kamp, så vi så os nødsaget til at vise vores holdning ved at forlade mødet.

Den dag hvor restauranten tegner overenskomst med sine ansatte, vil også Enhedslistens medlemmer og sympatisører med glæde komme der.

Vi mener, at Hundested Havn skal være et dejligt rekreativt område for byens borgere og for de mange turister, der er til stede hele sommeren. Men den skal også være en god lokal arbejdsplads, hvor gældende overenskomster bliver respekteret.

Halsnæs er den kommune i Nordsjælland med flest arbejdsløse. Og for de unge er arbejdsløsheden på mere end 16 procent, en af de hårdest ramte kommuner i landet. Det skal ikke misbruges til at lokke folk, der er trængte af regeringens nedskæringer over for de arbejdsløse, til at finde sig i hvad som helst.

Den dag hvor Nemo tegner overenskomst med sine ansatte, vil også Enhedslistens medlemmer og sympatisører med glæde komme i restauranten.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2013 - 09:37   13. nov. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Lisbet Møller, kontaktperson for Enhedslisten i Halsnæs