Jeg vil godt sige tak til Peter Kenworthy for at gøre sig tanker om ligestilling og forskelbehandling mellem kvinder og mænd. Det er der nemlig stadig brug for også på venstrefløjen. Desværre følger debatindlægget i Arbejderen i nogen grad i hælene på den borgerlige presse, som har budt på malende overskrifter om, at mænd ikke må tale på Enhedslistens kommende årsmøde. Men sådan forholder det sig naturligvis ikke.
På årsmødet skal Enhedslisten vedtage et feministisk delprogram, der gør op med uligeløn, et kønsopdelt arbejdsmarked, nedskæringer på velfærden og de strukturer, der tildeler en lille gruppe mennesker væsentlig mere økonomisk, social og kulturel magt end alle andre. Det er en ulighed, der slår igennem i forhold til arv, uddannelse, etnicitet, seksualitet og køn. Og den rammer i særlig grad kvinder og minoritetsgrupper.
Der er stadig lang vej til ligestilling ude i samfundet, men vi er heller ikke i mål i Enhedslisten.
Vi ønsker at markere vedtagelsen af delprogrammet ved at lade kvinder fremlægge udkastet til feministisk delprogram og forelægge beretning fra organisation og folketingsgruppe, ligesom vi vil minde os selv om, at flere kvinder skal stille op og vælges ved det kommende kommune- og regionsvalg.
Der har deltaget både mænd og kvinder i det forberedende arbejde ligesom delegerede af alle køn naturligvis kan tage ordet i den efterfølgende debat. Ingen får hverken begrænset ytringsfrihed eller frataget stemmeret. Og lur mig om ikke langt flere mænd end kvinder vil søge talerstolen, når debatten åbnes.
Der er stadig lang vej til ligestilling ude i samfundet, men vi er heller ikke i mål i Enhedslisten. Der er overvægt af mænd i både Hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Der sidder ni mænd og fem kvinder i Folketinget.
I kommunal- og regionsbestyrelser sidder 63 procent mænd og 37 procent kvinder. Der skal således stadig gøres en indsats for at få flere af Enhedslistens dygtige, vidende og kompetente kvinder på banen.
Pilen peger også indad I det feministiske delprogram, som årsmødet skal vedtage, står der blandt andet følgende:
"Som venstrefløj kan vi ikke sige os fri for uligheder eller for sexisme, racisme og homofobi. Derfor har vi også et ansvar for at se kritisk på os selv og vores normer.
Det kan være nødvendigt med kvoter eller andre redskaber, der kan bruges til at modarbejde skævheder og bryde dårlige mønstre, men det skal kombineres med et målrettet arbejde for at sikre en langt bredere repræsentation af mennesker, end det vi ser på venstrefløjen i dag. Kun derved kan vi styrke bredde og sikre en mangfoldig repræsentation af mennesker og erfaringer".
Vi har på venstrefløjen som i samfundet som helhed lige meget brug for mænds og kvinders livserfaringer. Det tager desværre tid at gøre op med de ulige vilkår, som patriarkatet og kapitalismen har skabt, og som gør den mandlige dominans til "det naturlige", og som tildeler kvinder en sekundær og mere tilbageholdende rolle. Årsagerne er mange: samfundsmæssige, familiemæssige og opdragelsesmæssige. Der forestår stadig mange kampe, hvor kvinderne forhåbenligt kan regne med venstreføljens mænd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278