Enhedslistens mantra om situationen i Syrien, er til stadighed: støt kurderne iblandet afstandtagen til Assad, og - selvfølgelig - IS.

Uden på nogen måde at anfægte kurdernes indsats, ej heller deres rolle i regionen, rejser Enhedslistens ekstremt ensidige satsning på kurderne nogle spørgsmål.

Kunne man bede Nikolaj Villumsen om svar på følgende:

• Hvis alene kurderne skal støttes i Syrien, forestiller du dig så et kurdisk Syrien? Hvis ikke - hvad så?
• Mener du at de 10 procent af Syriens befolkning, som kurderne udgør, skal sidde på magten og ser du det i så fald som et demokratisk fremskridt?
• Bør det ikke snarere være det syriske folks afgørelse hvilken regering de ønsker? Og bør den ikke afspejle folket som helhed?
• USA og EU kræver Assads afgang - hvorfor mon? Fortæller erfaringerne fra Afghanistan, Irak og Libyen ikke, at dagsordenen er imperialistisk kontrol - ikke mindst over olien?
• Hvordan kan Enhedslisten ukritisk efterplapre imperialismens argumentation helt uden overvejelser. Assad er skurk - "Vesten" er demokratiets vogtere? 

Svar fra Nikolaj Villumsen

Assad er en brutal diktator, der groft undertrykker sin egen befolkning og er ansvarlig for langt størstedelen af de civile dræbte i Syrien. Han er fuld af kritiske ord over for Israel, men tom for aktiv handling til støtte for palæstinenserne.

Mener du at de 10 procent af Syriens befolkning, som kurderne udgør, skal sidde på magten og ser du det i så fald som et demokratisk fremskridt?​

Enhedslisten støtter kurderne i Syrien, fordi vi mener, de har ret til anerkendelse og muligheden for at tale deres eget sprog. Vi støtter også kurderne, fordi de lige nu forsøger at lave en demokratisk revolution i de kurdiske områder i Syrien kaldet Rojava. Her forsøger kurderne anført af det socialistiske PYD-parti at skabe et demokratisk selvstyre, der inkluderer alle religiøse og etniske minoriteter. Ikke mindst foregår der en aktiv frigørelse af kvinderne, der nu indtager ledende poster på alle politiske niveauer. PYD vil ikke løsrive de kurdiske områder fra Syrien, men forsøger at skabe en model for et demokratisk og mangfoldigt Syrien, der gør op med undertrykkelsen fra både Assad og IS.

Sammen med arabere og kristne har kurderne dannet de Syriske Demokratiske Styrker, der lige nu forsøger at lukke IS’ adgang til den tyrkiske grænse, der gør det muligt for ekstremisterne at eksportere olie og modtage våben og fremmede krigere fra Tyrkiet.

Jeg mener læren af de seneste års forfejlede krige i Irak, Afghanistan og Libyen er, at vi ikke kan skabe demokrati ved at kaste bomber. I stedet bør vi aktivt støtte lokale demokratiske og progressive kræfter, der ønsker at kæmpe for menneskerettigheder. Derfor støtter Enhedslisten kurdernes revolution i Syrien.

Men vi står alene med denne støtte. Jeg synes det er pinligt at se hvordan partierne fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne ikke tør kritisere den autoritære tyrkiske præsident fordi hans land er medlem af NATO. Dermed slipper Tyrkiet afsted med at blokere adgangen for mad, medicin og genopbygningsudstyr til Kobane og Rojava. Samtidig bomber tyrkisk militær kurderne i Tyrkiet, Nordirak og Syrien.

Enhedslisten stod alene i Folketinget, da vi foreslog at støtte kurdernes kamp mod IS ved Kobane. Vi har været alene om at kræve, at den danske regering skulle kræve et bryd på den tyrkiske blokade af Rojava så flygtningene fra Kobane kan genopbygge deres ødelagte by. Højrefløjen taler om at hjælpe flygtningene i nærområderne, men vil ikke sætte handling bag ordene. Det er hykleri.

Venstrefløjen har efter min mening en afgørende opgave i at støtte den socialistiske kurdiske bevægelse, der lige nu udgør den stærkeste progressive kræft i Mellemøsten. De svigtes af Danmark og NATO og går forrest i kampen mod IS’ brutale fascisme.

Venlig hilsen Nikolaj Villumsen MF, Enhedslisten