En unik mulighed for at understøtte den danske arbejdsmarkedsmodel blev ved de seneste finanslovsforhandlinger forspildt. Og dette på trods af, at intet mindre end tre fjerdele af partierne i den forliste forhandling gennem generationer og ved utallige valg har proklameret sig selv som værende arbejderpartier.
Partier for de organiserede lønmodtagere, som står tidligt op om morgenen. Smører madpakken til familien, får afleveret ungerne på vej til arbejdet, stempler ind og yder deres bidrag til at holde hjulene snurrende rundt på virksomhederne og dermed gang i samfundet.
Arbejdsgiverne har lov til at give bedre vilkår på jobbet til ansatte, der er medlem af en fagforening med forhandlingsret.
Særligt et punkt, som ikke fandt vej ind i regeringsaftalen med de borgerlige, var en bet for de organiserede lønmodtagere: Retten til fuldt fradrag på det faglige kontingent.
Den nuværende beskatning, som blev indført af de borgerlige i samarbejde med Dansk Folkeparti (tankevækkende) favoriserer i den grad de uorganiserede lønmodtagere.
Men der er muligheder for tillidsrepræsentanter og de faglige klubber rundt om i landet for at lægge maksimalt pres på arbejdsgiverne for at give særlige rettigheder til de organiserede medlemmer ved de lokale forhandlinger.
Der er forskel på at være med i en overenskomstbærende fagforening eller stå uden for.
Helt konkret har arbejdsgiverne lov til at give bedre vilkår på jobbet til ansatte, der er medlem af en fagforening med forhandlingsret, end til ansatte, der er kunder i Krifa eller "medlemmer" af Det faglige hus.
Det har tre højesteretsdommere fastslået i en Faglig Voldgift.
"Rejs jer fordømte..."
Henrik Berg er tillidsrepræsentant og medlem af Dansk Metal
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278