Jeg synes, at byrådspolitikere og topembedsmænd i Aarhus Kommune mangler en god forklaring på, hvorfor det skulle være nødvendigt at spare på byens plejehjem, hjemmepleje, dagtilbud, skoler og andre velfærdsordninger. De vil spare over 200 millioner kroner om året i de næste fire år.

Alt tyder på, at anlægsbudgettet skal beskæres kraftigt, og det giver flere penge til drift – til mennesker før mursten.

Kommunen bruger grundlæggende sine penge på to ting: drift og anlæg. I alle årene har kommunen et overskud på driften, som så kan bruges på anlæg, der i en vækstkommune som Aarhus reelt er en løbende udgift, da der hele tiden skal bygges nyt i et eller andet omfang.

Faktisk lægger budgetforslaget for 2019 op til, at Aarhus Kommune bruger langt flere penge på anlæg, end kommunen forholdsmæssigt er berettiget til, hvis Kommunernes Landsforening skal overholde sin økonomiaftale med regeringen.

Her er der aftalt et anlægsloft, og kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis loftet bliver brudt. Alt tyder derfor på, at anlægsbudgettet skal beskæres kraftigt, og det giver flere penge til drift – til mennesker før mursten.

Så er de omfattende besparelser overhovedet nødvendige?