16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er han socialdemokrat?

Er han socialdemokrat?

Man skulle tro, at Morten Bødskov tilhørte et parti, som ikke ønsker udlændinge i Danmark.

Efter min mening bør statsministeren afsætte sin justitsminister, for han hører i hvert fald ikke hjemme i Socialdemokratiet, hvis partiet gerne vil markere sig med hensyn til fællesskab og solidaritet.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Danmark (politikerne og myndighederne) er indirekte i gang med at slå et menneske ihjel - både fysisk og psykisk. Yen Ngoc fra Aarhus har truet med selvmord, fordi hun ikke kan blive her i landet.

Her i landet har vi en meget streng lovgivning om, at en dansker ikke må forelske sig i et andet menneske fra et ikke EU-land, hvis danskeren har modtaget økonomisk hjælp af den danske stat og vil bosætte sig i Danmark (meget forenklet). Og danskerne klager over russernes homolove. Hvad med kigge på vores egen strenge og mærkværdige ægtefællesammenføringslov?

Jeg har tiden og lysten til at stævne Danmark for indirekte vold og for at slå et andet menneske ihjel, som jeg har beskrevet ovenfor. Men desværre har jeg ikke kræfter og økonomien til det.

Jeg har tiden og lysten til at stævne Danmark for indirekte vold og for at slå et andet menneske ihjel.

Hvor vil jeg håbe, at vores statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil overtrumfe og sætte justitsministeren Morten Bødskov (S) på plads og give Yen Ngoc opholdstilladelse.

Vil den nuværende S-SF-R-regering have på samvittigheden og eftermælet, at et menneske – Yen Ngoc – begik selvmord, fordi hun ikke kunne være sammen med sin danske mand i Danmark? Det eneste hendes mand har gjort af "forbrydelse", er at have modtaget økonomisk hjælp fra den danske stat i en kortvarig periode. I dag er han på arbejdsmarkedet og forsørger sin familie.

Efter min mening bør statsministeren afsætte sin justitsminister, for han hører i hvert fald ikke hjemme i Socialdemokratiet. Hvad var det Helle Thorning-Schmidt nævnte til 1. maj i år? Hun nævnte blandt andet fællesskab og solidaritet.

Jeg spørger: Er det solidarisk og at vise fællesskabsfølelse at udvise Yen Ngoc, fordi hendes danske mand i en kort periode modtog revalideringsydelse? Man skulle tro, at Morten Bødskov tilhørte et parti, som ikke ønsker udlændinge i Danmark. 

Undskyld min harme og følelse mod justitsministeren, men jeg kunne ikke beskrive min vrede på anden måde.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2013 - 09:42   31. aug. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj