Det er nu 100 året for Lenins teori om imperialismens epoke. Hvis man bruger Lenins definitioner af imperialisme, så er Rusland blevet en imperialistisk magt.

Rusland har også sine egne imperialistiske interesser i Syrien. De varetages bedst med den borgerlige Assad fortsat ved magten. 

De internationale modsætninger tårner sig op med voksende risiko for krige. Det betyder, at den internationale socialistiske revolution også i højeste grad er aktuel som den eneste progressive vej ud af kapitalismens krise. Men dens virkeliggørelse kræver, at en ny revolutionær marxistisk ledelse opbygges i arbejderklassen. Der er ikke igen råd til større fejltagelser.

Vi kan ikke bruge forkerte metoder, som for eksempel hvad man kunne kalde "min fjendes fjende er min ven". Den har kun ført til alvorlige nederlag. Men det ligner den metode, der bruges, når man i dag stiller sig på Ruslands og Assads side mod USA og europæisk imperialisme i Syrien.

Rusland har ligesom de andre imperialistiske magter også sine egne imperialistiske interesser i Syrien. De varetages bedst med den borgerlige Assad fortsat ved magten. Han har tildelt Rusland opgaver med landets genopbygning, opførelse af raffinaderier og adgang til rige kulbrintereserver ud for kysten foruden opførelse af rørledninger, som fortsat kan gøre Europa afhængig af russiske naturgas.

Rusland og Syrien

Der er meget på spil i Syrien for russiske interesser som imperialistisk verdensmagt. Derfor er Rusland på Assads side. Desuden er Syrien nøglen til russisk indflydelse i hele regionen og fortsat militær havneadgang til Middelhavet.

Stillet overfor et massivt opbud af imperialistisk aggression mod hele det syriske folks eksistens er kravet ikke, at nogen af de imperialistiske og regionale aggressorer skal finde sammen og forhandle en fred, som de kan blive enige om ud fra de magtpositioner, de nu med militære og andre midler måtte have etableret i forhold til hinanden og Assad-regimet.

Revolutionære marxisters eneste hovedkrav er, at hele flokken af imperialister: USA, Europa, Rusland - foruden alle regionale rivaliserende magter straks betingelsesløst skal forlade Syrien - og tage deres egne blodige magtinteresser med sig.

Det syriske folk har ret til at kæmpe for deres egne interesser uden indblanding fra andre stater, der kun har ødelagt landet i forfølgelse af deres egne interesser.

Syriske revolutionære?

Det er ikke klart, hvor meget der er tilbage rundt om i provinsbyerne af den revolutionære lokale selvorganisering af arbejderbefolkningen mod det borgerlige undertrykkende Assad-regime.

De eventuelt resterende revolutionære kræfter og kurdernes selvstændighedskamp må støttes. Den proletariske arv fra den spanske revolution og borgerkrig i 1936 med internationale solidaritetsbrigader kan måske blive relevante mod de lokale reaktionære islamistiske kræfter - som er et resultat af imperialistisk aggression i regionen.

Uanset at Rusland er imperialistisk, er hovedopgaven at bekæmpe vores eget borgerskab. Kampen består ikke i at stille sig på Ruslands og Assads eller nogen anden magts side, men at rette kampen mod den danske imperialistiske regering, der som sædvanligt efterkommer ethvert vink fra US-imperialismen ved netop nu både at sende landtropper og en fregat i øget dansk krigsaggression mod Syrien. Det skal bekæmpes. Hovedfjenden er altid her hjemme. Kun her kan den konkret bekæmpes.

For definitionen af Lenins imperialismeteori, se: https://www.marxists.org/archive/lenin/works/1916/imp-hsc/ch07.htm