En debat om Sovjetunionens historie fortjener en mere seriøs behandling end Lars Ulrik Thomsens replik til mit indlæg. Jeg skulle angivelig være fortaler for en utopisk socialisme, og min påtale af "fejl og mangler" er åbenbart på borgerskabets præmisser. Disse påstande dokumenteres ikke. De er netop påstande.

Stalinisme er en politisk styreform, som er bureaukratisk ledet. En statsligørelse, som tilstræber totalitarisme med en diktator i spidsen. 

Lars Ulrik Thomsen forholder sig ikke til stalinismen som fænomen eller i dens historiske kontekst. Eller også rubriceres den under "fejl og mangler". I så fald er det nærmest en forbryderisk underdrivelse.

Jeg stillede spørgsmålet: Er socialisme og stalinisme forenelige? Og det fik jeg ikke svar på. Måske andre vil komme med et bud.

Jeg gav et bud på, at stalinismen var et industrialiserings- og moderniseringsprojekt affødt af den imperialistiske omringning af Sovjetunionen. Og det havde første prioritet. Og for dette måtte endog socialistiske principper underordne sig.

I stedet for et socialistisk samfund blev det et politisk system med en totalitær bureaukratisk stat ledet af et parti, som igen blev ledet af en diktator. Gennemført via en ensretning og personsdyrkelse (totalitarisme). Og al modstand blev slået ned via deportationer, slavelejre og henrettelser. Modstand indenfor partiet blev knægtet via skueprocesser - alt sammen kendt som "den store terror", som blev iværksat i 1930'erne.

Altså stalinisme er en politisk styreform, som er bureaukratisk ledet. En statsligørelse, som tilstræber totalitarisme med en diktator i spidsen. Tilslutningen sikres via personkult og propaganda på den ene side og massiv undertrykkelse på den anden side.

Undtagelsesstaten

Den legitimerer sig via en tilslutning til marxismen-leninismen, men bryder med den på afgørende punkter (socialisme i et land og statens bortdøen) og reviderer marxismen-leninismen hen ad vejen, så den tilpasses og legitimerer den førte politik. Den internationale kommunistiske bevægelse bringes til at tilslutte sig dette via Komintern.

Stalinismen voksede ud af de erfaringer, bolsjevikkerne fik under borgerkrigen. Den hvide terror, de imperialistiske invasioner, de nødvendige skridt mod kontra-revolutionen.

Ud af dette voksede en undtagelsesstat. Men den fik permanent karakter under Stalin. Og da det politiske liv blev ensrettet og oppositionen likvideret – ja så var der intet til at stoppe det. De gamle bolsjevikker opfattede sig selv som under evig belejring. Omgivet af fjender.

Der er masser af positivt at sige om Sovjetunionens historie og kommunisternes indsats – ikke mindst i kampen mod fascismen. Og det skal med i billedet af Sovjetunionens historie.

Der er mange vinkler, og jeg har her blot forsøgt at sige noget om stalinismens historiske ophav og dens karakter og først og fremmest at stille spørgsmålet om stalinisme og socialisme er foreneligt. Også for at lære af historien.