Den socialdemokratisk ledede regering (2011-15), der også  bestod af SF og De Radikale, fortsatte i store træk EU´s nedskæringspolitik over for arbejderklassen og andre lag.

Det vil være en fordel, allerede nu at diskutere et muligt regeringsskifte bestående af en ny S-R-regering. Der er derfor grund til at se på de historiske erfaringer med denne type regering.

Kanslergade-forliget

Som et resultat af krakket på Wall-Street i 1929 bredte krisen sig med lynets hast til hele den kapitalistiske verden. I Danmark betød det nye statsmonopolistiske indgreb, blandt andet i form af Kanslergade-forliget. Det udløste voldsomme protester over hele landet, og stærkest kom det til udtryk i Nakskov i 1931.

Skillelinjen i dansk politik går i dag, mellem dem, der vil et opgør med monopolernes politik, og dem der underkaster sig.

Ib Nørlund har i "Det knager i samfundet fuger og bånd" (Forlaget Tiden, bind 1 side 147) skildret disse begivenheder: "Den højresocialdemokratiske ledelse bruger sin indflydelse ... til at slå arbejdernes kamp ned eller til at desorganisere den. Imod den efterhånden omfattende bevægelse blandt de arbejdsløse i kriseårene blev politiet sat ind; ofte med stor brutalitet. Ikke uden grund sang man dengang om "Zahles knippelsvingere". Særlig groft blev den borgerlige stats magtapparat sat ind mod Nakskov-arbejderne i 1931".

Komiteen til forsvar for de dømte Nakskov-arbejdere udgav kort efter begivenhederne en pjece, "Nakskov-sagen", der fortalte indgående om sagen og dens retslige efterspil. I pjecen hedder det blandt andet: "Nakskov-dommene viser os, at Danmark under socialdemokratisk førerskab er trådt ind i rækken af lande, ....hvor revolvervæbnet politi og militær benyttes til hensynsløs undertrykkelse af de demonstrerende arbejderes krav".

Havnearbejderne og Ribus

Når jeg tænker tilbage på 1990'ernes faglige kampe med fængslingen af havnearbejdernes tillidsmand i Esbjerg og senere Ribus-konflikten 1994-95, er der ikke sket nævneværdige forandringer i skiftende regeringers klapjagt på aktive arbejdere. Derfor er det nødvendigt at se på de historiske erfaringer og lære af dem.

Alle erfaringer viser, at en socialdemokratisk ledet regering ikke i sig selv er nogen garanti for demokrati og retsstat. Skillelinjen i dansk politik går i dag, mellem dem, der vil et opgør med monopolernes politik, sådan som det kommer til udtryk i EU´s direktiver og forordninger, og dem der underkaster sig.

Det vil styrke venstrekræfterne betydeligt, hvis vi overvinder den nuværende splittelse og begynder at arbejde målrettet sammen. Det vil skabe et nybrud i arbejderbevægelsen og i det politiske liv!

Forkortet af redaktionen