Arbejderbevægelsen har i hele Sovjetunionens levetid været spaltet mellem revolutionære og reformister. Vi står over for den samme udfordring i dag, det viser debatten om min kronik "Sovjetunionens storhed og fald" (16.9) med al tydelighed.

Diskussionen om Sovjetunionens historie er principielt vigtig, fordi vi kommer til at føre den utallige gange i andre sammenhænge. Derfor må vi også definere, ud fra hvilke principper diskussionen skal føres:

• For det første må vi være alsidige og undgå forenklinger. Vi skal ikke betragte historien ud fra kun én vinkel.
• For det andet må historien ses i dens forandring. Det betyder, at man ikke kan behandle et lands historie isoleret, men må se den som en proces i forhold til andre lande. 
• For det tredje må hele menneskehedens praksis indgå som sandhedskriterium.
• For det fjerde må vi se historien konkret, ikke som en samling abstrakte sandheder. De lovmæssigheder, der afdækkes på hvert trin, vil i en eller anden form optræde igen i andre sammenhænge. Derfor er det så vigtigt at studere erfaringerne fra Sovjetunionen.

Vi, der har oplevet den hysteriske anti-kommunisme, ved hvad medierne er i stand til. De griber en enkelt begivenhed eller et fænomen, og puster det op til at være synonym med kommunismen. De ønsker ikke en "bedre kommunisme", som skal være immun over for fejltagelser – de ønsker overhovedet ingen kommunisme.

Den tyske filosof Hans Heinz Holz har beskrevet udviklingen i 1930´ernes Sovjetunion. I hans artikel om J.V. Stalin; ´Inkarnationen af modsætninger´ hedder det:

"Historiske forklaringer for uretfærdigheder gør det ikke af med spørgsmålet om politisk moral; de gør os kun i stand til at forstå deres forudsætninger. Ud fra en anerkendelse af de historiske forudsætninger – ikke ud fra en moralsk oprustning – vokser den politiske evne til at undgå sådanne skavanker i fremtiden.” (Unsere Zeit den 17.12.1999)

Kontrarevolution, intervention og omringning af den første socialistiske stat var en medvirkende faktor til begrænsningerne i det socialistiske demokrati.

I Danmark og andre højtudviklede kapitalistiske lande vil overgangen til socialisme forme sig anderledes. Vi har som udgangspunkt et højere uddannelsesniveau og demokratiske traditioner som gør, at socialismen vil kunne gennemføres under andre former end i Sovjetunionen.

Tak for artikler og læserbreve i den trykte udgave og kommentarer på netavisen.

Forkortet af redaktionen