Samfundsforsker Michael Bøss har udgivet bogen ”Det demente samfund”. Han mener, at vores samfund viser stigende tegn på demens.

Vi bliver historieløse. Et samfund uden erindring vil uundgåeligt falde fra hinanden.

Et samfund, som er så nutidsfikseret, glemmer forgangne tider. Vi bliver historieløse. Et samfund uden erindring vil uundgåeligt falde fra hinanden. For når vi ikke kan erindre, så kan vi heller ikke se mulige løsninger på problemer. Vi bliver lettere at manipulere med. Vi får sværere ved at se en mening med tilværelsen.

Det bliver med det i baghovedet nemmere for mig at forstå, hvad der sker i disse år rent politisk og samfundsmæssigt. Regeringen fører det, man kalder nødvendighedens politik. Folket tager imod argumentet om, at vi altså ikke har råd til mere velfærd. Tilsyneladende uden at reflektere videre over det.

Socialdemokratiet har glemt, hvad socialdemokratisk politik er for en størrelse. For når man fører nødvendighedens politik, så går man på kompromis med sine ideologier. Og sammen med demensen bliver det sværere at se alternative løsninger på krisen.

Regeringen bryster sig af, at de har nedbragt arbejdsløsheden. Det er også rigtigt, at der figurerer færre arbejdsløse i arbejdsløshedsstatistikkerne.

Men det er jo bare et resultat af, at der er faldet over 30.000 ud, og mange af dem er endt på andre ydelser såsom arbejdsmarkedsydelser, uddannelsesydelser, kontanthjælp eller slet ingen ydelse. Men hovedparten er altså ikke kommet i fast arbejde.

Tilbage i starten af 90'erne havde vi ca. 350.000 arbejdsløse. Altså over dobbelt så mange som i dag. Dengang i 90'erne havde man stadig væk en dagpengeperiode på fem år og en optjeningsperiode på et halvt år.

Men alligevel formåede man at nedbringe arbejdsløsheden til det, den er i dag. Hvad er så lige formålet med at forkorte dagpengeperioden og forlænge optjeningsperioden?

Vi ønsker i Landsforeningen Lediges Vilkår, at politikerne ved kommende finanslovsforhandlinger erindrer forgangne tiders måder at behandle ledige på. Nemlig med respekt og ikke som i dag med pisk.