Med udviklingen i Ukraine det seneste år er det ikke uden interesse at se på den historiske parallel til dansk udenrigspolitik under Danmarks besættelse 1940-45.
På initiativ af højtstående socialdemokrater, blandt andet tidligere statsminister Jens Otto Krag og økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Niels Lindberg, blev der dengang oprettet et tidsskrift.
At det er iskolde realiteter viser udviklingen de senere år, hvor danske virksomheder med statstilskud har etableret sig i hele Østeuropa.
Det skulle stå for oplysning om de geografiske forhold og den sociale udvikling i Østeuropa, især med henblik på at etablere industri og landbrug.
Tidsskriftet fik navnet Globus og udkom første gang i maj 1941 og varede ved helt frem til foråret 1945 - omend de sidste numre fik en lidt anden karakter, da det blev tydeligt, hvem der vandt krigen.
At initiativet havde bevågenhed på allerhøjeste sted, fremgik af, at daværende statsminister Thorvald Stauning skrev den ledende artikel i bladets første nummer. Globus skulle som sagt informere om udviklingen i de af Nazi-Tyskland "befriede" områder og tilskynde danske virksomhedsejere og landmænd til at interessere sig for udviklingen i Østrummet.
Under EU-flaget
Interessant er det, at der i dag er oprettet et lignede organ, der til forveksling ligner Globus i indhold og stil. Det bærer navner "rØST" og skal måske oversættes til "retning Østeuropa" - for at blive i den kendte stil.
En af initiativtagerne er Kristoffer Hecquet, der tidligere har været tilknyttet den socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet, samt organisationen Nyt Europa. Han har også været EU-konsulent for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD) og medgrundlægger af internetmagasinet rØST og foreningen Balkangruppen.
Dermed føres de stolte traditioner fra kollaborationens dage videre, nu i EU-regi. At det ikke er varm luft men iskolde realiteter viser den faktiske udvikling de senere år, hvor danske virksomheder med statstilskud har etableret sig i hele Østeuropa.
Det har danske svinebønder og landmænd gjort i Polen og Ukraine, og et betydeligt antal jern- og metalvirksomheder er ligeledes udflaget til de samme områder, hvor lønnen er en ottendedel af den danske.
Det er en fortsættelse af Hitler-Tysklands politik, hvor der blev etableret virksomheder med de østeuropæiske undermennesker på slavelignende vilkår.
Man forstår, at EU også på dette område på smukkeste vis viderefører de tidligere traditioner fra Det tredje Rige. Som tidligere sker det under aktiv medvirken og med bistand fra ledende socialdemokratiske politikere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278