"Det handler om mennesker, ikke om vælgere" hedder det i De Radikales valgkampagne. Men hvad er det for mennesker de tænker på? I hvert fald ikke de mange, der ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet til de når efterløns- eller pensionsalderen, fordi de bliver nedslidt eller kommer ud for en arbejdsulykke.

De mennesker har Morten Østergaard allerede straffet flere gange ved en stribe hårdhændede reformer. Nu giver ham dem så lige et spark mere med sit forslag om at fremrykke forhøjelsen af pensionsalderen.

Skulle der endelig komme til at mangle lidt penge i 2020, kan vi jo passende rulle nogle af skattelettelserne tilbage.

Men det er selvfølgelig også nemt nok for en akademiker som ham, der ifølge statistikken kan se frem til at leve syv-otte år længere end en ufaglært arbejder. Og endnu nemmere for en minister, der kan få en fed pension, når han er 62 år.

Det er simpelt hen bare så kynisk at ville score nogle billige point op til et valg. Men det er farlig snak. Lige nu lægger hans borgerlige venner luft til forslaget, men det bliver husket efter valget.

Det er en rigtig dårlig undskyldning, at der måske kommer et underskud efter 2020. Det har Morten Østergaard og regeringen jo selv ansvaret for, blandt andet fordi de har sat grove nedskæringer af velfærd og social sikring højere end skabelse af reelle job og deling af arbejdet.

Det er ellers den slags vi har brug for og ikke luftige regneark om arbejdsudbud, hvis vi vil skabe plads til de mange, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet.

Skulle der endelig komme til at mangle lidt penge i 2020, kan vi jo passende rulle nogle af de skattelettelser tilbage, som de velbjærgede har badet sig i under den nuværende og den forhenværende regering.