Når man gerne diskuterer med andre om EU´s "velsignelser" – først og fremmest på gaden, støder man naturligvis også på mennesker, der er tilhængere af EU. 

Nogen mener, at EU er et fredsprojekt, fordi der er blevet fred i Europa. Så må man gå ud fra, at disse mennesker er tilhængere af fred? 

De svarer bejaende og tænker øjensynlig ikke over, at krigen blot er flyttet til andre dele af vores klode. 

Og de svæver som regel i uvidenhed om, at EU er verdens største våbeneksportør. At der er krigsmagere i EU, der tjener penge på krig. 

Nogen mener, at EU er et fredsprojekt, fordi der er blevet fred i Europa. De svæver  i uvidenhed om, at EU er verdens største våbeneksportør. At der er krigsmagere i EU, der tjener penge på krig. 

Og at EU på den måde er med til at skabe brændpunkter i verden for at kunne afsætte deres militære isenkram: Krigens kræmmere.

Nu skal man ikke sådan lige lade sig forbløffe eller overraske, men at opleve, at EU bliver tildelt Nobels Fredspris ligesom Obama – at opleve en stadig tættere forbindelse mellem EU, USA og Nato - det er noget, der får en snublende nær tanke til at opstå. 

Må det ikke være tilladt for en svoren fredstilhænger (men ikke pacifist), der på samme måde som millioner af andre familier fra krigens tid har været ramt af resultaterne af Hitlers hærgen i fremmede lande, og som efterfølgende har været vidne til Natos aggressionskrige i mange lande:

-at foreslå Nobelkomitéen Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen som et varmt emne ved uddeling af Nobels næste Fredspris?