Der tales for tiden i generaliserende vendinger om politikerlede. Denne generalisering er imidlertid dybt uretfærdig i forhold til Tour de Danmarks førerhold – blå blok. Dette kreative hold har den ultimative førertrøje i forhold til skæve forløb: Det er let at huske Anders Fogh Rasmussen (V), der i 1992 blev afsat som skatteminister i forbindelse med hans kreative bogføring.
I slutningen af 1990'erne var Farum Venstres eksempel på en liberal elitekommune, styret af Peter Brixtofte (V), der lod private foretagender stikke snablerne dybt i kommunekassen.
Man skal være forsigtig med generaliseringer - men politikere fra blå blok skal ikke fratages en klar førerposition hvad angår uregelmæssigheder.
I 2010 fik journalisten Jesper Tynell Danmarks fornemste journalistpris, Cavlingprisen, for sine afsløringer af forhenværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens tvivlsomme forhold som minister.
I disse dage ser vi DF's Morten Messerschmidt boltre sig i en særdeles tvivlsom affære omkring brugen af EU-midler.
I dennes baghjul på en bjergsom etape ser vi en forhenværende forsvarsminister for Venstre have problemer med sit brug af offentlige midler til en privat valgkamp.
Endelig ligger en rigtig minister-slider for partiet Venstre i problemer med rimeligheden i forhold til økonomisk favorable ordninger til den nære familie - samtidig med at hans videnskabelige meriter anfægtes af professorer på Københavns Universitet.
Man skal være forsigtig med generaliseringer – men det er åbenbart – at politikere fra blå blok retfærdigvis ikke skal fratages en klar førerposition hvad angår uregelmæssigheder.
Nissehuen er rød – mens den gule førertrøje i disse sammenhænge er blå.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278