09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-modstanden er vores fælles styrke

EU-modstanden er vores fælles styrke

Hvis Folkebevægelsen mister sin plads i EU-parlamentet, vil det blivet meget vanskeligt at samle så mange anmeldere, at vi igen kan blive opstillingsberettiget.

Det er ikke i sig selv en gevinst med to parallelle lister til EU-parlamentsvalget. Folkebevægelsen mod EU’s fortsatte berettigelse hænger sammen med den tværpolitiske sammensætning. 

Det, at Folkebevægelsen støttes både af Enhedslisten og af folk langt ind i "blå blok", giver et troværdigt politisk bud, der styrker kampen mod EU - for et frit Danmark.

Folkebevægelsen mod EU tror ikke på, at EU kan forandres eller ligefrem opløses indefra. Der findes kun en løsning, hvis man er utilfreds med EU - nemlig at forlade det dårlige selskab. 

Der findes kun en løsning, hvis man er utilfreds med EU - nemlig at forlade det dårlige selskab. 

Enhedslisten har plads i Folketingets magtfulde Europaudvalg, og kan her argumentere socialistisk efter behov. Folkebevægelsen er udelukket her. Enhedslisten har adgang til Folketingets talerstol, hvor alle 14 folketingsmedlemmer har taleret. Denne adgang har Folkebevægelsen ikke. 

Finn Sørensen nævner problemer omkring Enhedslistens mange nye vælgere, der er kommet fra SF og socialdemokratiet. Vælgere der egentlig er EU-tilhængere, men ønsker, at der bliver ført en mere retfærdig politik i Danmark, end "rød blok" kunne indfri.

Vil Enhedslisten basere sin fremtidige EU-politik på de mange ja-sigere, de har overtaget fra SF og Socialdemokratiet - for ikke at miste dem igen ved kommende folketingsvalg?

EU vil aldrig blive demokratisk og spiseligt, og kan ikke rumme socialistiske tanker.

Forslagsstillerne forestiller sig, at et valgforbund medlem Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten bare er en formalitet, men sådan er det ikke. Det vil blive Folkebevægelsens landsmøde, der skal stemme om dette spørgsmål.

Hvis Folkebevægelsen mister sin plads i EU-parlamentet, så vil organisationen blive svækket voldsomt. Og magter måske ikke at samle underskrifter for igen at blive opstillingsberettiget. Enhedslisten vil så betale en stilling for Folkebevægelsen, ud af et arbejdshold på fem i dag.

Enhedslisten kan selvfølgelig opsuge vælgere fra "rød blok", men hvis vi mister Folkebevægelsen mod EU, hvem vil så have noget at kunne tilbyde de mange fra "blå blok", der også gerne vil have byttet vores EU-medlemskab for dansk selvstændighed.

Jeg må fortsat opfordre Enhedslistens medlemmer til besindighed og til at stemme nej til forslaget om en skilsmisse fra Folkebevægelsen og minde om, at siden 1994 har alle Folkebevægelsens medlemmer af EU-parlamentet været medlem af Enhedslisten.

Enhedslisten vil ikke blive styrket af at gå enegang, men vil snarere blive slidt op med ansvaret for at redde den danske EU-modstand.

Forkortet af redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2016 - 09:42   09. mar. 2016 - 09:50

Læserbrev

af Jan Vogel, formand for Folkebevægelsen mod EU, Frederikssund og Egedal