03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fælles og enige lister i Hillerød

Fælles og enige lister i Hillerød

Fælleslisten i Hillerød har den specielle baggrund, at den opstod før Enhedslisten var blevet dannet. Men Enhedslisten er en del af Fælleslisten.

TV Lorry bragte fredag en undersøgelse af, hvordan kommunevalget tegner til at falde ud i Hillerød. Det er opmuntrende i at det nuværende flertal ser ud til at fortsætte. Men undersøgelsen havde en alvorlig fejl, som Lorry også begik for fire år siden.

På deres stemmeseddel stod både Enhedslisten og Fælleslisten, og i kommentaren oplyser de at Fælleslisten får tilbagegang. Det er ikke rigtigt.

I Hillerød opstiller Enhedslisten ikke til kommunevalget. Vi er en del af Fælleslisten, og derfor er prognosen om, at vi får 11 % af stemmerne, en stor og velfortjent fremgang.

Historien er at Fælleslisten blev dannet i 1989, før der var noget, som hed Enhedslisten. Vi fik en masse medlemmer, hvoraf en nogle kun interesserer sig for lokalpolitik, andre er med i Enhedslisten og dermed også landspolitik.

Vi vil jo ikke skille os af med vores "lokale" medlemmer, og derfor er det blevet sådan, at Fælleslisten stiller op til kommunevalget, og så anbefaler vi at stemme på Enhedslisten til regions- og folketingsvalget.

Når vi skal bruge hjælp fra Christiansborg, for eksempel vedrørende Gørløse Omfartsvej, det nye sygehus eller i socialpolitikken, så trækker vi på Enhedslistens folketingsgruppe.

På samme måde mødes vi med Enhedslistens byrådsmedlemmer i Nordsjælland eller på landsplan, når der er sager af fælles interesse.

Så hvis du vil være med til at styrke den solidariske og miljørigtige politik i Hillerød, og hvis du synes Enhedslisten fortjener ros for deres seje indsats i Folketinget, skal du stemme på liste T - Fælleslisten - til kommunevalget  og på liste Ø - Enhedslisten - til regionsvalget.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2013 - 10:00   02. feb. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Tue Tortzen, Hillerød, byrådsmedlem for Fælleslisten (T)