15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Førtidspension - langt om længe

Førtidspension - langt om længe

Bureaukratiske klageregler og sager, der trækkes i langdrag er virkeligheden for den, der beslutter sig for at søge førtidspension.

Hvor lang ventetid er der, når et tidligere folketingsmedlem skal have pension? Jeg tror det går automatisk og hurtigt. Her kunne kommunerne måske lære noget.

Desværre er der mange syge mennesker, der oplever en urimelig lang sagsbehandlingstid, når de søger førtidspension eller venter på at blive indstillet til det.

Loven om retten til førtidspension er vedtaget af folketinget. Det er dem, der har besluttet hvor svært det skal være, som tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde (frit oversat): "Ingen skal have førtidspension i Danmark, så længe de selv kan trække vejret", for så er der lidt erhvervsevne tilbage.

Klagesystemet kan være et år om at afgøre sagen, hvorefter der måske er brug for en ny lægeerklæring.

Samtidig skal kommunerne spare, og byrådspolitikerne udtaler, at i de kommende år skal antallet af tildelte førtidspensioner skæres kraftigt ned, og flere skal tilkendes fleksjob helt ned til 25 minutter om ugen.

Jobcentrene skal ifølge loven tilfredsstille byrådspolitikerne. Ergo trækkes sagerne i langdrag, og folk kan jo bare klage. Samme klagesystem bør man også klage over.

Alt imens sidder de inde i Arbejdsskadestyrelsen og venter på, at kommunerne bliver færdige med at vurdere, om folk kan arbejde.

Først derefter kan spørgsmålet om erstatning for ødelagt erhvervsevne gøres op, men folk kan jo bare klage, og klagesystemet kan være et år om at afgøre sagen, hvorefter der måske er brug for en ny lægeerklæring.

Hvornår vil politikerne sætte mennesket og beskæftigelsen i centrum og partipolitikken på pause?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2014 - 09:31   31. okt. 2014 - 09:40

Læserbrev

af Kurt A. Nissen, Slagelse, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS