Jeg er pavestolt over, at en af mine venner, som har en sindslidelse og er på førtidspension, sammen med fem andre har vundet 100.000 kroner.

Jeg er pavestolt over, at en af mine venner, som har en sindslidelse, sammen med fem andre har vundet 100.000 kroner.

Det handlede om, at flere grupper - i dette tilfælde patienter, virksomheder og sundhedsfaglige i fællesskab skulle finde innovative løsninger på nogle af sundhedsvæsenets udfordringer - dystede om 100.000 kroner til at videreudvikle deres projekt/produkt. 

Overrækkelsen foregik den 19. november. Den gruppe, som min kammeret er med i består af seks meget forskellige typer af mennesker; en førtidspensionist, en socialpædagog, en arkitekt, en forsker, en fysioterapeut-studerende og en programmør.

Gruppen har opfundet en app, som skal hjælpe skizofrene ud af ensomheden. De 100.000 kroner skal så bruges til at videreudvikle app’en. Min ven vandt også Aarhus Kommunes Handicappris 2012, for siden 1997 at have oprettet en hjemmeside for sindslidende, hvor de kan kommunikere sammen.

Aarhus’ borgmester udtalte, at min kammerat "har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe og vist, hvordan nettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende. Det er i mine øjne et levende bevis på, at alle borgere i Aarhus kan gøre en forskel."

Kære byråds-, regionsråds- og folketingspolitikere: Lad vær med at tale ned til os, som er på førtidspension. For det er så trættende at høre på, når vi får at vide, at vi ikke er en del af samfundet, og at vi er parkeret på sidelinjen.

For både den ovennævnte handicappris og det at være med til at vinde de 100.000 kroner er jo beviser på, at mennesker, som har en sindslidelse, godt kan bidrage til samfundet, selvom de ikke kan være på arbejdsmarkedet, men har fået tilkendt førtidspension.

Nu har jeg taget min ven som et eksempel, men jeg kender en del, som bidrager til samfundet og ikke føler sig parkeret på sidelinjen, selvom de er på førtidspension.