23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fangerne på Koje

Fangerne på Koje

USA opererer stadig tæt op af grænserne til Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Hvornår vil alle fredselskende stater blive fri for USA's terror og tyranni.

Forlaget Tiden udgav i 1953 bogen "Fangerne på Koje". Bogen handler om Koreakrigen og USA's terror i tiden efter Anden Verdenskrig. Forfatterne til bogen var Wilfred Burchett fra Melburne og Alan Winnington fra London. Begge var rejsende korrespondenter.

Burchett havde på det tidspunkt været rejsende korrespondent i 13 år og havde skrevet flere bøger om europæiske og asiatiske tilstande. Han overværede fra 1951-53 våbenstilstandsforhandlingerne i Korea som korrespondent for det franske blad "Ce Soir".

Før den tid repræsenterede han det engelske "The Times" i folkerepublikken Kina. Under Anden Verdenskrig var han krigskorrespondent i Østen og Stillehavet for "Daily Expres" og efter den tid korrespondent fra Berlin til samme avis. Han er født nær Melburne i Australien i 1911.

Bogen "Fangerne på Koje" er et værk, som ville vække opsigt, hvis den blev filmatiseret. Og store dele af verden ville vende sig mod USA.

Alan Winnington er født i London. Han havde inden 1953 været bladmand i 17 år, de sidste 11 ved londonbladet "Daily Worker". Han var den eneste vestlige journalist ved det kinesiske folks befrielseshær i 1948-49. Han var den første vestlige journalist, der kom til Nordkorea efter krigens udbrud og fulgte den koreanske folkehær.

Bogen "Fangerne på Koje" er et værk, som ville vække opsigt, hvis den blev filmatiseret. Og store dele af verden ville vende sig mod USA.

Beretningerne om de amerikanske troppers stadige voldsanvendelse mod de koreanske og kinesiske krigsfanger på Koje-øen chokerede verden.

Et af de første dokumenter om Koje er et brev, udsmuglet gennem pigtråden omkring en de amerikanske fangelejre på Koje-øerne. Brevet er underskrevet af samtlige 6223 fanger i lejren:

"Koje-øen er et levende helvede. Denne ø beskyttes ikke længere af havvand men af vore tårer og vort blod. Der findes ikke et pust af frisk luft her. Den gennemtrængende stank af blod fylder vore næsebor overalt på øen. Vi vil blive ved med at slås for vor retfærdige sag, for menneskerettigheder og for vor egen personlige ret til at vende tilbage til vort hjemland. Vi vil ikke tøve med at give vort liv for denne sag".

Cirka 3000 af disse fanger mistede livet efter angreb af amerikanske flammekastertanks. Alt dette skete 1952-53 - for 60 år siden - under USA- og FN-kommando. USA opererer stadig tæt op af grænserne til Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Hvornår vil alle fredselskende stater blive fri for USA's terror og tyranni?

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2013 - 09:40   15. maj. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Svend Åge Grinderslev, Esbjerg