Regeringens vækstplan giver kommunerne to milliarder mindre til service i 2014, og flere borgmestre forudser fyringer og forringelser. Den kommunale vækstramme vil i gennemsnit blive 0,6 procent årligt frem til 2020, hvilket vil betyde mindre velfærd og færre offentligt ansatte end hidtil forventet. I forvejen har sektoren mistet langt over 30.000 fuldtidsansatte siden 2010.
Med planen skifter regeringen fokus fra et – omend vægelsindet – forsvar af den offentlige velfærd til en klar favorisering af det private erhvervsliv. Desværre uden garanti for succes. Lige så sikkert det er, at planen angriber det offentlige, ligeså usikkert er det, om den overhovedet virker i forhold til at skabe varige og ordinære arbejdspladser i den private sektor. Foreløbig er det mest fugle på taget.
Alt imens resultaterne lader vente på sig, risikerer vi at lemlæste den offentlige sektor, sænke lønniveauet markant og skabe en hær af arbejdsløse, der vil være parate til næsten hvad som helst for at få et job.
Er det regeringens vision for fremtiden?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278