Det er en stor lettelse, at Sølund Musik Festival tilsyneladende er reddet for mennesker med handicap. Men problemerne er ikke ovre, fordi handicappede, som har brug for ledsagere, ikke må tage deres egne ledsagere med på ferier eller på biografture.
For efter min mening, så frasiger kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) sig deres ansvar overfor mennesker med handicap og sender ”aben” videre til andre.
Hvor er det sørgeligt, at kommunerne ikke engang kan overholde den handicappolitik, som de selv har udformet.
For mange af landets kommuner har lavet deres egen handicappolitik, som er blevet til ud fra FN’s Handicapkonvention. Sådan er det for eksempel i Aarhus Kommune.
Privatisering
På kommunens hjemmeside kan man blandt andet læse: "Mennesker med handicap skal opleve at være ligeværdige medborgere, med respekt og accept af de begrænsninger et handicap giver. Borgere med handicap skal have hjælp og støtte, så de kan deltage i fællesskabet på egne præmisser… hjælpe borgeren til et aktivt liv med uddannelse, arbejde, kultur, sport og samvær med andre. Trivsel og sundhed hænger sammen og er ofte to sider af samme sag…Alle borgere skal have mulighed for at deltage og bidrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter."
Og til det vil jeg spørge, hvordan kan det hænge sammen, at mennesker med handicap skal kunne deltage i fællesskabet på egne præmisser, når for eksempel socialdirektør, Erik Kaastrup-Hansen siger til P4 Østjylland den 21. februar:” De udviklingshæmmede kan ikke få ansatte med fra de institutioner, hvor de bor. Men det er helt i orden at de køber en privat ledsager. Det kan de gøre, både når de skal på Sølund-festival, og når de eksempelvis skal på ferie eller i biografen”.
Trivsel og sundhed
Hvad sker der med de handicappedes trivsel og sundhed, når de ikke må have deres egne ledsagere med på ture eller til festival, men bliver nødt til at købe private ledsagere? Jo deres trivsel og sundhed kan blive forringet, fordi de ikke har den samme tryghed og sikkerhed ved nye ledsagere.
For vi må huske, at det kan tage rigtig lang tid at få tillid og tryghed op at stå mellem en ledsager og et menneske med handicap. Og den tid har man ikke, hvis man skal købe sig en privat ledsager.
Jeg mener personligt, at kommunerne og KL frasiger sig deres ansvar overfor mennesker med handicap. Og hvor er det sørgeligt, at kommunerne ikke engang kan overholde den handicappolitik, som de selv har udformet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278