Alle skal tro, at FIFA-skandalen kun handler om korruption og fodbold. Derfor holdes det skjult for offentligheden, at skandalen er endnu en aggressiv handling fra USA og det øvrige Vesten mod Putins styre i Rusland i kølvandet på Ukraine-konflikten. Da de hidtidige skridt med sanktioner og isolation er mislykkedes, prøver man istedet at sparke bolden i mål ved hjæp af FIFA.
Komplottet blev en total fiasko, fordi Vesten ikke længere har herredømme over de tidligere kolonier i Asien og Afrika
FIFA har valgt, at næste VM i fodbold skal holdes i Rusland i 2018. Vesten arbejder på at få VM flyttet, og Storbrittanien har stillet sig til rådighed. Da FIFA's præsident Sepp Blatter støtter Ruslands værtsskab måtte han væltes på FIFA's kongres.
Et ondsindet komplot dirigeret af USA søgtes gennemført ved hjælp af UEFA, herunder med DBU samt storkapitalen som medspiller. Først blev der skabt kaos lige op til kongressen med de perfekt timede FBI-arrestationer af adskillige FIFA-officials. Samtidig truede blandt andet Coca Cola og McDonald's med at skrotte sponsorstøtten til FIFA. Og som kronen på værket skulle Vestens mand - den jordanske prins Ali Bin Husein - vælges som ny præsident.
Komplottet blev en total fiasko, fordi Vesten ikke længere har herredømme over de tidligere kolonier i Asien og Afrika, der fik Sepp Blatter genvalgt som tak for hans støtte til fodbolden på disse kontinenter.
Nu står UEFA forpjusket tilbage isoleret fra det meste af verden. Sådan går det, når man lader sig misbruge i et storpolitisk spil i stedet for at prioritere fodboldens interesser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278