Idet Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre sammen med Venstre og Dansk Folkeparti blåstempler enhver aftale, som en finansminister måtte indgå med Kommunernes Landsforening og Regionerne, uden at tage hensyn til indholdet af aftalen, er et folkestyre, hvor man deles efter anskuelser egentlig ophørt.
DF har rekorden som utroværdig, de siger et i valgkampe og stemmer så for stribevis af forringelser på social-, ældre- og sundhedsområdet.
Det kan herefter være ligegyldigt, om man stemmer på dem, der sagde 0,8 procent offentlig vækst (Dansk Folkeparti), dem, der lover 16 milliarder til sundhedsvæsenet, men som alligevel står for nulvækst (Venstre) eller dem, der sagde 0,6 procent offentlig vækst (Socialdemokrater og Radikale). Resultatet er nemlig minus 1 procent, og det har de fire partier så aftalt.
I denne sammenhæng har DF rekorden som utroværdig, de skifter linje, som vinden blæser, siger et i valgkampe og stemmer så i øvrigt i kommuner, regioner og i Folketinget for stribevis af forringelser på social-, ældre- og sundhedsområdet.
Men Socialdemokraterne er også dybt utroværdige, i dette som i så mange andre spørgsmål. Ved at støtte en aftale uden at tage stilling til indholdet har dette parti placeret sig både som elendige politiske håndværkere og som gennemført politisk usandfærdige. Det er et billigt magthavertrick. Stem på S, og du får Venstres nyliberalistiske politik. Stem på DF og du får også Venstres politik.
Vælgernes eneste fornuftige svar næste gang er selvsagt at stemme på alle andre end disse fire dybt utroværdige magthaverpartier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278