”Åh ja. 8. marts. Kvindernes Internationale Kampdag. hvor alle velbjergede selvbevidste kvinder kan spejle sig i selvgodhed…” Sådan skrev Pia Kjærsgaard fredag d. 8. marts på Twitter.

Hvor er det ærgerligt, at Pia Kjærsgaard sidder deroppe i elfenbenstårnet og nøjes med sine fordomme.

Jeg var til 8.marts i Silkeborg. 110 kvinder og 8-10 mænd. Arbejdere, pensionister, mennesker med en god uddannelse, nogle med en god løn, men vist nok ingen med en løn som folketingets formand.

Der blev fortalt meget konkret om solidaritet med kvinder, der kommer til vores land. Nogle af dem og nogle af gammeldanskerne ender på Silkeborg Krisecenter på grund af vold. Krisecentret har eksisteret siden 1981, hvor aktive kvinder dannede den første frivillig-gruppe. Og det fungerer endnu.

Andre fortalte om kvinders kamp i andre lande. Vi fik også beretningen om Louise Rasmussen, der senere blev den nok-så-kendte grevinde Danner, som oprettede Dannerstiftelsen for arbejderkvinder i nød og et børnehjem i Nordsjælland. Det hele blev bundet sammen af et stort kaffebord og gode fællessange. Alt sammen arrangeret af frivillige.

Ingen velbjerget selvgodhed her. Hvor er det synd at Pia Kjærsgaard ikke bevæger sig ud blandt almindelige danskere 8. marts.
Hvor er det ærgerligt, at hun sidder deroppe i elfenbenstårnet og nøjes med sine fordomme.