Flygtninge bør organisere sig i kolonner med fløjmænd/damer, som med små røde flag viser retningen. Der skal mobiliseres enheder, der tager sig af selvforsvar, sørger for forplejning, for sundhed og uddannelse.

De stater, der har skabt flygtningene, prøver at indespærre dem og forklare, at de skal spise nødhjælp resten af livet.

Der skal være parlamentarikerudvalg, bosættelses-kommissioner og alle de institutioner, der er nødvendige på marchen væk fra destabilisering, akkurat ligesom bosætterne gjorde i Nord Amerika, Australien, Israel og dette sydlige Afrika.

Gå i alliance med flygtningene

Den europæiske arbejderklasse kan ikke lukke øjnene for tidens begivenheder men må alliere sig med de nye masser, der trænger sig på. Stille sine organisatoriske erfaringer til rådighed i kampen mod de herskende klasser, der har skabt disse begivenheder.

De stater og samfundssystemer, der har skabt verdens flygtningesituation, prøver at indespærre flygtningene i lejre og forklare, at her skal de sidde og spise nødhjælp resten af livet.

Flygtninge er lige så vigtige elementer som krudt og kugler i den imperialistiske politik, når det drejer sig om at forarme og ødelægge nationer. Kynismen kender ingen grænser. Man spekulerer i, hvor mange mennesker der kan blive fordrevet og opfører flygtningelejre (inden og) i takt med jagerbombernes angreb.

Den dag flygtninge begynder at marchere og gå i takt mod imperialismen og kolonialismen og tage igen, hvad der er deres, kan de for alvor sætte sig i respekt og vise hvor mange mennesker, der marcherer for et bedre liv.

Ved at mobilisere, organisere og formulere klare, enkle mål med flere facetter i tilgift til dagens parole: "Europa", kan flygtninge forenes i et fællesskab, der i mandtal vil kunne udfordre hele EU og gennemtvinge de nødvendige forandringer, for at der bliver plads til alle.

Uden tanke for de ødelæggelser, som er skabt i store dele af verden ofte med EU's og NATO's (altså din) ’demokratiske’ accept og velsignelse, må der etableres en åbenhed og forståelse for, at de samme ødelæggelser også er roden til de forværrede vilkår for den europæiske arbejderklasse. Hver gang "vi" kaster en bombe og anstifter en krig, vil samfundet forandre sig og gå i opløsning.

Krigen i Europa

Efter Centralasien og Mellemøsten flytter krigen nu ind i Europa. Snart kommer der store flygtningestrømme fra Ukraine, Hvide Rusland, Georgien, Armenien, Xinjiang. Folkeslag, der fortjener hjælp til friheden, ligesom Irak, Afghanistan, Litauen, Libyen, Ungarn og flere.

"Den lange march" i Kina var et te-selskab i sammenligning med den udfordring, der venter den europæiske arbejderklasse, når den går med i marchen mod kolonialisme og imperialisme og finder sin plads i kolonnerne i kampen for frihed og fremskridt for masserne – en kamp mod egne parlamenter og magthavere.

Den europæiske ide om en velfærdsstat er mange steder skabt i en snæver alliance mellem kapitalisme og arbejderklasse. Denne alliance trues nu, og arbejderklassen må tage stilling til om den vil følge det græske folk mod et nyt Europa eller gå med EU og Nato for styrkelse af deres magt.