V-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har fremlagt en helt urimelig og inhuman flygtningepolitik. Direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, udtalte til DR, at dele af regeringens 34 forslag om asylstramninger er bekymrende. Han siger: "Det er i orden at frihedsberøve mennesker, der krydser grænsen til Danmark, med det formål at identificere dem, men de har som helt klart udgangspunkt ret til domstolsprøvelse inden for tre døgn, så vi vil spændt afvente regeringens begrundelse for at udsætte domstolsprøvelsen ud over tre døgn".
Alle inklusive de fleste af folketingsmedlemmerne, siger at Danmark er et kristent land. For som der står i Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 13 vers 13: "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden".
Glemmer regeringen ikke, at de selv er skyld i at, der kommer flygtninge til Danmark?
Men flertallet af folketingsmedlemmerne mener, at kærligheden kun gælder til vores egne folk. For som DF’s folketingsmedlem, Marie Krarup, udtalte sig til Kristeligt Dagblad 6. oktober: "De syriske flygtninge og børnene i Afrika er ikke mine næster. Det ville være vanvittigt at stille et krav om, at jeg skulle elske dem, for dem kender jeg ikke".
Uanset om man kender en person eller ej, så hjælper man da, hvis personen er i fare eller mangler tøj, mad med videre. Marie Krarup kan da ikke påstå, at hun ikke vil hjælp en person eller personer, hvis der vil ske et trafikuheld for næsen af hende, fordi hun ikke kender dem. Undskyld mig hvor er hendes næstekærlighed henne?
Regeringen har fået ja fra blandt andet Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i forhold til de 34 forslag til stramninger på flygtningeområdet. Men glemmer regeringen og flertallet af folketingspolitikerne ikke, at de selv er skyld i at, der kommer flygtninge til Danmark? For der er brugt og vil blive brugt masser af milliarder af kroner på nye kampfly, og Danmark har været og er stadig med til at kaste bomber over diverse lande.
Derfor mener jeg:
- at Danmark (især flertallet af folketingspolitikerne) ikke har en "kristen synsvinkel" i forhold til næstekærlighed, når de ikke vil hjælpe flygtninge men smide dem ud hurtigst muligt.
- at Danmark (især flertallet af folketingspolitikerne) har et kæmpe medansvar for, at der er stor stigning i flygtningetilstrømningen til Danmark, når nu Danmark selv deltager i diverse krige rundt omkring i verden og på den måde selv skaber flygtninge.
Så Danmark og især flertallet af folketingspolitikerne kan ikke løbe fra deres ansvar ved at lave urimelige stramninger på flygtningeområdet. I burde skamme jer og i stedet hjælpe flygtningene.
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278