I valgkampen har flere politikere fra Dansk Folkeparti udtalt at flygtninge, der kommer til Danmark, ikke skal lære dansk og ud på arbejdsmarkedet.

Vi skal ikke gentage fadæsen fra midten af halvfemserne, hvor flygtninge opholdt sig i asylcentre i tre år, før de begyndte at lære dansk og at arbejde. 

Men dette vil være at gentage fadæsen fra midten af halvfemserne, hvor flygtninge opholdt sig i asylcentre i tre år, før de begyndte at lære dansk og at arbejde. Dette forsinkede deres integration – til skade for disse mennesker og for samfundet.

Der gik for mange år før deres kompetencer og arbejdskraft blev brugt – og før de kom væk fra kontanthjælp.

For at vi kan bruge flygtninges arbejdskraft, skal de naturligvis lære dansk.

Nogle flygtninge har en uddannelse og arbejdserfaring som matcher danske krav godt, og de kan derfor hurtigt starte i job. Andre flygtninge har brug for opkvalificering på korte AMU-kurser og lignende.

Der er også flygtninge med uddannelse indenfor pædagogik eller sundhed, der efter korte kurser med fokus på særlige danske forhold i disse fag, starter i et job.

Mentorordninger, hvor man giver en arbejdserfaring videre, hjælper ofte med at overvinde startvanskelighederne; og arbejdsprøvning kan afklare hvilke jobs en flygtning kan varetage. SF's integrationsudspil fra januar 2015 bygger på disse betragtninger.