Flere politikere og nogle børnesagkyndige problematiserer, at børn og unge, der flygter fra krig og forfølgelse uden deres forældre, ofte anbringes sammen med udadreagerende, selvskadende eller omsorgssvigtede børn og unge, når de placeres i landets kommuner. Det viser en rundspørge, som Radio24syv har foretaget.

Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt, om de er fra Somalia eller Solrød.

Hver femte af de adspurgte kommuner, der inden for det seneste år har modtaget uledsagede mindreårige børn, har anbragt et eller flere børn på døgninstitutioner eller opholdssteder, der er målrettet danske børn og unge, ofte med svære psykiske eller sociale problemer.

Lad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende.

Men børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet.

For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt, om de er fra Somalia eller Solrød.

Der er masser af eksempler på vellykkede anbringelser af flygtninge på danske døgninstitutioner.

Må jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.

Som altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter. 

Der er derfor ikke noget principielt forkert i at anbringe børn, der flygtet fra krig og forfølgelse, på døgninstitutioner.