I Arbejderen den 7. februar udtalte tillidsrepræsentant Tenna Knudsen fra Vejle "at det er tydeligt, at pensionsalderen skal op, for at de kan give flere skattelettelser til de rige". Det er helt rigtigt, når man ser på Venstre-regeringens politik, men der er også en anden forklaring.  

Det var Socialdemokraterne, der fremførte lovforslaget om ændring af folkepensionen kort efter valget i 2011.

Det var Socialdemokraterne, der fremførte lovforslaget om ændring af folkepensionen kort efter valget i 2011. Det gik glat igennem Folketinget og blev vedtaget uden nogen som helst form for diskussion. Det er nemlig udformet således, at folkepensionsalderen hæves gradvist for de kommende generationer, og at den først får virkning for dem, der er født efter 1 januar 1954.  

Harmonisering med EU

Begrundelsen for ændringen var, "at vi lever længere" og at vi bare "skal arbejde lidt længere".  Med denne retorik begynder man langsomt at afskaffe folkepensionen, fordi vores pensionssystem skal tilpasses de andre lande i EU, og fordi der skal ske generelle stramninger på pensionsområdet. 

I Frankrig har de også mærket besparelserne på pensionsområdet. Frankrig har et andet pensionssystem: for at opnå fuld pension skal man nu have været på arbejdsmarkedet i 43 år mod tidligere 40 år. I september 2014 var der meget store demonstrationer imod denne pensionsreform i Paris. 

EU går nemlig mod en stadig tættere union, som beskrevet i Rom-traktaten. Man begyndte med at harmonisere landbrugs- og fiskeripolitikken og har så gradvist harmoniseret flere og flere områder. 

Med euroens indførelse blev der også indført en fælles økonomisk politik for euro-landene, som Danmark har forpligtet sig til at følge, selv om vi ikke har euro i Danmark. Dagen efter Helle Thorning Schmidt var blevet statsminister drog hun til Berlin, hvor hun underskrev Finanspagten. Det er en uopsigelig aftale om, at det danske statsbudget skal forhåndsgodkendes af EU, og at Danmark forpligter sig til at følge EU’s økonomiske retningslinjer. 

Private pensioner

Allerede ved overenskomstforhandlingerne i 1991 blev det besluttet, at også almindelige arbejdere skulle have en arbejdsmarkedspension, og der kom pensionsordninger som en del af overenskomsten hos 3F og andre lignende LO-forbund.

I princippet har der altså været arbejdsmarkedspensioner for alle, der er på arbejdsmarkedet siden 1991. Derfor kan politikerne nu begynde at aftrappe folkepensionen og på sigt afskaffe den, fordi den kan erstattes med folks egen opsparede arbejdsmarkedspension. Det øger naturligvis uligheden i alderdommen ganske betragteligt, fordi de, der har haft gode jobs har kunnet spare meget mere op til alderdommen end de, der har været syge eller arbejdsløse.

Befolkningen er ikke blevet spurgt, om vi ønsker os en så stor ulighed i alderdommen, eller om vi som nu foretrækker en folkepension til alle, som bliver reguleret i forhold til de indtægter, man har ved siden af. 

Når EU beder os om at gøre noget, så siger danske politikere ja og amen og retter ind efter EU’s økonomiske politik, der jo som bekendt er en nyliberal politik af værste skuffe.