I dag tror jeg, at sandheden om den kolde krig, og om USA's kamp mod kommunismen vil komme frem nu, da vi har whistlebloweren Edward Snowden. Han kan afsløre alt om de sidste 100 år. Han er hoppet af til Rusland og lever der på tålt ophold. Hvis han vender hjem til USA, står han til dødsstraf.
USA er det eneste land, der har brugt a-våben på krig, Og havde Sovjet ikke fundet formularen på atomvåben, så er jeg sikker på, at USA havde brugt den på Sovjet.
USA har altid opfattet Sovjet og nu Rusland som fjenden. I årtiet 1990'erne var Rusland mere berømt verden over en før 1917. Den fulde Boris Jeltsin og Bill Clinton var verdens standuppere.
USA har altid opfattet Sovjet og nu Rusland som fjenden. Den fulde Boris Jeltsin og Bill Clinton var verdens standuppere.
Lenin har æren for, at analfabetismen blev udryddet i Sovjet. Men der var borgerkrig støttet af udenlandske kræfter, og millioner af mennesker mistede livet. USA ville gøre alt for, at kommunisterne blev udryddet. Sovjetunionen var kapitalens hovedfjende.
I Anden Verdenskrig troede USA, at Hitler ville vinde på Østfronten, men da de så, at Stalin vandt frem, så havde de travlt med for alvor at komme ind i krigen mod Hitler.
Borgerskabet i Danmark troede også, at Hitler ville vinde over Sovjet. Men den russiske bjørn ville noget andet, og tyskerne tabte hermed krigen. Cirka 40 millioner russere mistede livet i kampen mod Nazi-iyskland. Æret være deres minde.
Der var mange lande, som måtte lide under USA's bombninger og brug af lejesoldater, lige så snart det så ud til socialistisk flertal. Alle kommunistiske lande var under boykot - dem måtte man ikke handle med.
Sanktionerne medførte varemangel, sult og korruption. Det var i USA's interesse, og nu havde de vundet. Men så kom Vladimir Putin, Ruslands præsident. Efter min mening den bedste præsident i Rusland siden Lenin.
Denne gang kan de ikke sulte Rusland ud. Putin kan handle med Egypten, Kina, Tyrkiet og så videre. Våbenhandelen er desværre nødvendig i dag. Men ser vi på USA's våbenudgifter, så er Ruslands udgifter små i forhold hertil.
Alt er ved det gamle: Rusland er igen USA's fjende nummer et. Det bliver spændende at se med i den videre udvikling af krisen mellem USA og Rusland. Men denne gang er det da USA, der skal tabe.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278