Det er efterhånden sjældent det sker. Derfor er der al mulig grund til at juble over, at fornuften sejrede på Christiansborg.  Efter at Socialdemokratiet og DF har sagt nej, har regeringen trukket sit forslag om nedsættelse af beløbsgrænser for import af udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Indien tilbage. 

Vi har lige nu en historisk mulighed for at få alle med, især hvis arbejdsgivere, jobcentre og fagbevægelsen hjælpes ad. 

Og kan vi så komme i gang med at arbejde med de virkelige udfordringer? Vi har nemlig lige nu en historisk mulighed for at få alle med, især hvis arbejdsgivere, jobcentre og fagbevægelsen hjælpes ad. 

Så i stedet for en ideologisk kamp, hvor arbejdsgiveren ønsker at importere billig arbejdskraft, må det handle om at få de mere end 100.000 ledige i Danmark med.

Selvom rygterne om overophedning og generel mangel på arbejdskraft er stærkt overdrevne, så er der selvfølgelig brancher og landsdele, hvor det begynder at tegne til problemer på sigt.

Arbejdsgiverne klynker

Dem skal og kan vi løse i fællesskab, men det betinger, at vi tager udgangspunkt i virkeligheden. Gang på gang har vi nemlig set arbejdsgivere "klynke" over ikke at kunne finde arbejdskraft, men i langt de fleste tilfælde har det jo vist sig, at de enten ikke har slået jobbene op eller slet ikke har brug for flere hænder.

Lad os nu i stedet fokusere på de steder, hvor der er mangel, eller hvor der ser ud til at blive det. 

Til at starte med kunne man jo foreslå arbejdsgiverne at tage flere lærlinge og elever. Det er et ansvar, som alt for mange svigter. I dag er der 15.000 unge, som ikke kan få en praktikplads.

Dernæst må vi i gang med at uddanne de ledige. Her skriger det i øvrigt til himlen, at regeringen år efter år forringer erhvervsskolerne og uddannelsessystemet i det hele taget, samtidigt med at deres kernevælgere står og råber på uddannet arbejdskraft. 

Valgkampen er i gang

Valgkampen er jo skudt i gang, og det må da være et oplagt tema for oppositionen at få rullet de besparelser tilbage. Faktisk er det jo samfundsøkonomisk fuldstændig galimatias at spare på uddannelse, fordi hver eneste ledig, der kommer i arbejde, giver et plus i skattekassen.

Det batter altså langt mere end at hente indiske medarbejdere til helt almindelige job i ganske almindelige lønklasser.

Det mest mærkelige ved det nu skrottede forslag var jo, at man allerede i dag kan hente eksperter ind fra lande udenfor EU – hvis der netop er tale om eksperter til ekspertløn.

Men kan man ikke tiltrække højt specialiseret arbejdskraft til 418.000 kroner om året, hvordan forventer man så at kunne for 330.000?. Alle kan forhåbentligt høre, hvor dum den argumentation lyder. 

Netop derfor ligner hele øvelsen også mere valgkamp end jagt på løsninger. Især fordi regeringen havde chancen for at få dele af udspillet igennem. Det ville man så ikke, og derfor er det svært at se udspillet som andet end en ideologisk kamp mod rimelige lønninger til ganske almindelige lønmodtagere.