For første første gang i det moderne Tyrkiets historie er det ikke lykkedes at danne en regering efter et valg.
AKP er fortsat det største parti. Men med kun 40 procent af stemmerne ved valget i juni fik AKP ikke mandater nok til at fortsætte den gamle etpartiregering.
Det var første gang, flertallet glippede for AKP, siden partiet kom til magten i 2002. Et nyt parlamentsvalg forventes afholdt den 1. november.
Det lovlige og demokratiske, prokurdiske parti HPD fik i juni cirka 13 procent af stemmerne, men sejren og glæden er nu vendt til en rædsel af politisk forfølgelse. Tusindvis af HPD-medlemmer og støtter er blevet arresteret for at stå i ledtog med PKK.
Valgsejren og glæden er nu vendt til en rædsel af politisk forfølgelse.
For eksempel blev den 16. august HPD's partibygning i Alanya angrebet af højrenationalister, som truede med at brænde bygningen ned. 50 personer - heriblandt børn - kunne ikke forlade bygningen - mens det tyrkiske politi så passivt til.
Den 18. august blev den kurdiske by Kocakoy angrebet af militæret. Huse blev afbrændt, mens familierne var i dem. Dagen før udspillede samme grusomme scene sig i byen Sapatan.
Militæret har angrebet i distrikterne Varto, Semdinli, Farqin, Yoksekova, Nusaybin og Lice. I Varto blev en kurdisk kvinde - Kevser Eltürk - dræbt af det tyrkiske militær. Hendes nøgne lig blev derefter udstillet i byens gader af tyrkiske soldater.
Den 19. august blev byen Silvan omringet og angrebet af de tyrkiske sikkerhedsstyrker, og mange kurdere blev dræbt og såret. Det nøjagtige tal vides ikke, for det har ikke været muligt at afhente ligene eller komme de sårede til hjælp.
Tyrkisk terror
Husundersøgelserne, arrestationerne, chikanen af HDP-medlemmer, samt vold og forsvindinger er resultatet af det flotte valg for det prokurdiske parti.
HDP er i stor risiko for at blive anklaget for støtte til terrorisme (PKK) og blive forbudt, på trods af at partiet før valget den 7. juni ikke på nogen måde blev forbundet med (frihedsbevægelsen) PKK.
Dagligt er der er angreb og afbrænding af kurdiske landsbyer, bombetogter, mord på civile og uhyrligheder, som vi ikke hører meget om. Europa er tavs, FN er tavs og EU er tavs!
Den aktuelle situation har gjort, at mange er bange for at støtte HPD eller være medlem af partiet, eller bare deltage i partiets offentlige møder.
Tyrkiet burde stå til ansvar for FN's Internationale Domstol i Haag for krigsforbrydelser.
EU har udvidede samarbejdsaftaler med Tyrkiet og udbetaler store, økonomiske tilskud hvert år. EU kan lægge pres på Tyrkiet og kræve, at menneskerettighederne bliver overholdt.
Efter årelange fredsforhandlinger mellem Tyrkiets regering og PKK afsporer præsident Erdogan nu de positive resultater, som var opnået, og bruger den udspekulerede måde at “bede Nato om et krisemøde” og få tilladelse til at bekæmpe “terroristerne” (både ISIS og PKK er på terrorlisterne).
Tyrkisk støtte til ISIS
Tyrkiet har stort set ikke angrebet ISIS, kun deres forladte byer og tomme våbenlagre. Så "det grønne lys” fra fra NATO skulle bruges mod kurderne.
Selvsamme Tyrkiet har i årevis haft åbne grænser for ISIS og deres sympatisører, har kendt til ISIS-celler i Tyrkiet og behandlet sårede ISIS-soldater på deres grænsehospitaler. De har ingen interesse i at føre krig mod ISIS, som er tæt på grænsen til Tyrkiet.
Det dobbeltmoralske i denne anmodning er, at PKK (og andre) har været Vestens og USA's allierede mod ISIS på landjorden og har fået våben fra selvsamme allierede.
PKK opnåede - i kampen mod ISIS - stor velvillighed hos mange af Europas politikere, som offentligt mente, at PKK skulle fjernes fra terrorlisterne. Selvsamme politikere er nu også tavse.
Kurderne er under angreb fra to sider: Fra ISIS og fra regimet Tyrkiet. I deres kamp mod ISIS kalder vi dem helte, men hvis de forsvarer sig mod Tyrkiet er de terrorister!
Forkortet af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278