I den offentlige og politiske debat om arbejdsløshedsforsikring, sker det ofte, at fakta bliver blandet sammen. Der bliver i flæng talt om dagpengeperiodens længde, optjeningslængde, aktivering med fugle og spagettitårne, om fem job per uge, der skal søges, om arbejdsgivere, som drukner i ansøgninger. Om beskæftigelsesreformen, der er ved at blive vedtaget, og udvalget som er nedsat til at foreslå ændringer til ny dagpengereform.

Jeg vil opfordre til, at vi undskylder overfor de arbejdsløse, og de, der har brugt deres forsikringsdækning. 

Det er mig ubegribeligt, at vi ikke snakker mere forsikring i debatten, for det er jo det det er. Man kan godt sige, at A-kassen er en police, ligesom en police for en indboforsikring. Forskellen er vel, at en indboforsikring ikke reformeres, hver gang vi får en ny minister indenfor arbejdsmarkedet.

En a-kasseforsikring koster 408 kroner per måned plus et administrationsgebyr. De 408 kroner får finansministeren. Administrationsgebyret får den a-kasse, som man er medlem/kunde hos. 

Dagpengereglerne

Hvis man bliver arbejdsløs og skal bruge sin forsikring, skal man udfylde en masse blanketter, og ens a-kasse tager derefter stillig til, om man har overholdt sine forpligtigelser blandt andet været medlem et år og har haft 1924 ustøttede arbejdstimer for at "få skaden dækket" i form af  dagpenge.

Kan din forsikring (a-kassen), jobcenter, arbejdsgivere og du selv ikke hjælpe med et arbejde, er den maximale udbetaling 430.040 kroner, som bliver udbetalt månedsvis i 24 måneder. Herefter kan man søge kontanthjælp, hvis man ikke har nogle til at forsørge sig.

De sidste par år har arbejdsløshedsforsikringen ikke været tilstrækkelig for cirka 40.000 arbejdsløse. De har mistet deres indtægt. Det kan man ikke finde en løsning på. I stedet sviner man den forsikrede arbejdsløse til. Kommer med beskyldninger om arbejdsvægring, dovenskab og "tag dig da sammen for pokker, hvor svært kan det være". Absolut ingen solidaritet.

Af en eller anden grund har de private forsikringsselskaber altid et stort overskud, mens vi skal høre på, hvordan arbejdsløshedsforsikringen koster samfundet så meget, at det truer vores velværd. Der er helt klart ting i debatten, som ikke holder.

Som jeg ser det, er den store forskel på en indboforsikring og en arbejdsløshedsforsikring det, at arbejdsløshedsforsikringen har pligt til at aktivere den arbejdsløse, og det koster. Jeg mener ikke, det er noget den forsikrede ser som en positiv ting i "policen". De fleste ser det som unødvendigt.

Hvad med arbejdsgivernes tilskud?

Hvad med at debattere tilskud til arbejdsgivere i form af virksomhedspraktik, løntilskud, rotationsvikar, tilskud til lærlinge, tilskud til fleksjobbere, til arbejdsprøvninger, til nyttejob, til forsøgsordninger og meget mere. Lav et regnestykke på, hvor meget det egentlig koster velfærden.

Og det er ikke for at hænge arbejdsgivere ud, men for at få en mere nuanceret debat.

Jeg synes ikke vi som mennesker kan være det bekendt. Vi vil godt hjælpe dem, som har hus og friværdi, men ikke en, som ikke har et arbejde fordi griske spekulanter overforbrugte i starten af det nye år tusind, lige til ballonen sprængte.

Så mener vi i dag, at det er den arbejdsløses forsikring, der vælter velfærd og hele læsset.

Jeg vil opfordre til, at vi undskylder overfor de arbejdsløse, og de, der har brugt deres forsikringsdækning. Og fremover har en seriøs debat. Det gælder især politikerne, men også journalisterne, som det ville klæde, at give befolkningen et overblik, fremfor alle de enkeltsager og personsager vi hører om.

Forkortet af redaktionen