FredsVagten var den femte september at finde ud for Krigsministeriet. Slotspladsen var jo optaget af militær-parade. I lighed med de fire foregående år opsatte vi vores fredsflag-parade som svar på det militaristiske opbud.

Fredsflag-paraden er en meget smuk installation i byrummet; regnbuens farver som svar på camouflage-tøjet.

Vi accepterer hvilke løgne, usandsynligheder og absurditeter fra magthaverne, blot det er pakket ind i den bekvemme terror-frygt.

Derudover fastholder vi vores daglige stand foran Folketinget, og har således nu fremstillet to nye opslagstavler til erstatning for de, der blev stjålet natten til 11. august, hvoraf den ene blev fundet flydende i kanalen ved Holmens Kirke.

Vi gør det, fordi vi konstaterer at vores stædige lavmælte virke på slotspladsen endnu har en mission at opfylde: fortsat at inspirere folk til at protestere mod den militaristiske politik, Danmark fører i disse år. Siden terroraktionen for 13 år siden rejste en støvstorm af arabiske dimensioner sig i Vestens kollektive bevidsthed.

Magthavernes retorik accepteres

Dette støv har ganske forblændet og forskrækket det danske folk i en grad, så vi accepterer hvilke løgne, usandsynligheder og absurditeter fra magthaverne, blot det er pakket ind i den bekvemme terror-frygt.

Og politikere glemmer tilsyneladende deres tidligere evne til selvstændig tænkning og humant overblik (således for eksempel Martin Lidegaard), når de sætter sig på en ministertaburet.

Vi finder det berettiget at spørge, om parlamentarismen egentlig stadig fungerer. Kan vi overhovedet vælge en ukorrupt regering?

Vi konstaterer, at det danske folk stadig grundlæggende accepterer vore magthaveres retorik, selv om det er evident, at deres visioner om fred gennem krig ikke virker men kun øger verdens vold og ballade. Libyen og Irak er blændende eksempler på hulheden i denne retorik.

Vi konstaterer, at dæmoniseringen og terrorfrygten virker, således at en ung mand med arabisk udseende bliver angivet som potentiel terrorist af en kvinde, der har købt propagandaen om farlige semitiske unge mænd. Hele frygtapparatet køres frem.

Vi konstaterer, at krigene mod terror ganske som forventeligt har boostet vreden i den islamiske verden, men ikke desto mindre synes Folketinget enstemmigt igen, at vi skal bekæmpe den såkaldte terrorisme med militære midler; in casu IS i Irak/Kurdistan.

Terrorhysteriet fortsætter

Galgenhumoristiske må vi le af dilemmaet med, at vi nu kommer til at bevæbne PKK, der er udnævnt til terrorister på krav fra det vigtige NATO-medlem Tyrkiet.

Vi konstaterer således, at termen "terrorist" bruges om snart sagt enhver, der griber til vold som svar på Vestens hegemoni. Således udråbte toneangivende magthavere og medier for nogle år siden en ung mand til terrorist, angiveligt fordi han havde skudt en amerikansk soldat i Afghanistan. Absurditeterne ædes råt.

Vi konstaterer endvidere, at det militariserede samfund er villig til at bruge mange milliarder på krigsfly, der ikke kan/skal forsvare det danske territorium. Til gengæld må vi acceptere, at der skal spares på velfærden, fordi der ikke er råd til den.

Vi undrer os over, hvad der er formålet med krigshysteriet, og kan vel kun se, at kaos og frygt virker i dag, som det altid har gjort; del og hersk. Og vedligehold frygt og had.