Jeg ville ønske, at der var flere fra den gamle skole i fagbevægelsen (SID). Som havde tiden og energien til at forklare vores ungdom, hvor alle vores rettigheder og goder som lønmodtager kommer fra.

Vi skal huske at fortælle, at alle vores rettigheder som arbejdere er noget, som fagbevægelsen har kæmpet for i over 50 år. 

Det kan godt virke, som om vores unge arbejdere bare tror, at alt er blevet lavet som lov på Christiansborg. Vi skal huske at loven kun er barsel, 48 timers uge, arbejdsmiljø. Men alle vores rettigheder er sat sammen, som det vi kalder en overenskomst, der omfatter alle LO-forbund. En overenskomst er en aftale om løn og ansættelsesforhold. Den indgås i mellem en fagforening og en arbejdsgiverforening, aftalen løber mellem 2-4 år ad gangen.

Vi skal huske at fortælle, at alle vores rettigheder som arbejdere i et LO-forbund er noget som fagbevægelsen har kæmpet for i over 50 år. Og stadig har en stor opgave med at gøre bedre dag for dag. Så der også er en arbejdsplads med ordnede forhold til deres børn, når de når arbejdsmarkedet.

Men den barske sandhed er, at der er nogen, som har måttet kæmpe for vores rettigheder som arbejdere i et velfærdssamfund som vores. Dette er alt sammen lavet som en overenskomst, blandt andet vores helligdagsbetaling, lønforhandling, overtidssats, feriefridage, pension, barns første sygedag, fritvalgskonto, opsigelsesregler, løn, kompensation, barsel med fuld løn, fuld løn under sygdom, flextid, fridage, 37 timers arbejds uge, forskudt arbejdstid, uddannelsesfonde, værnefodtøj, fædre orlov med fuld løn, efteruddannelse, planlægning af uddannelse og tillidsrepræsentant.

Jeg møder stadig unge, som ikke aner hvad en fagforening er, ud over at de synes, at det er for dyrt at stå i. De mangler i den grad viden om, hvad det er for et fællesskab, som de skulle betale kontingent til.

Det må og skal vi som LO-medlemmer nok være lidt bedre til, så vi styrker det fælles bånd og ikke mister en vigtig del af vores arbejdshistorie.

Vi mangler nogle ildsjæle, som har tiden og energien til at tage ud og møde de unge der, hvor de er i den barske arbejdsverden. Jeg mener, vi har så mange dygtige folk i vores forskellige forbund, så det burde kunne lade sig gøre at fange de unges interesse.

Det er i den grad også vigtigt, at de også forstår, hvor meget de også bliver ramt af den voksende snak om at lave vores pensionsalder om igen, så vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet.