Hvor mange af os medlemmer i fagbevægelsen ved, hvad vores forhandlere laver? Hvad de forhandler om ved overenskomsten? Hvad ved vores tillidsfolk om, hvad der sker?

Hvad laver vores forhandlere egentlig? Starter de dagen med en stor frokost sammen med arbejdsgiverne? Og når det har slået mave går de så over til middagen?

De får intet at vide, og vi får intet at vide. Det er hemmelige ting, der foregår på de bonede gulve. Det er hemmeligt, fordi ellers kan de ikke forhandle, får vi at vide. Hvis vi som medlemmer ved, hvad der forhandles om, så er forhandlernes strategi væk, siges der. Så er det afsløret, hvad vi går efter, og hvad vores forhandlere har i ærmet.

To dage før overenskomsten for industrien kom ud i pressen, spurgte jeg en ven, der er tillidsmand på en industriarbejdsplads: Hvad sker der, og hvad forhandler de om? Det ved jeg ikke, var svaret - men det er vist noget med...

Det samme har jeg forsøgt at få at vide på mit eget arbejdsområde i transportbranchen. Hvad sker der, spørger jeg min tillidsmand, og hvad er hovedkravene? Joh, det er vist noget med… Men som tillidsmand har han faktisk heller ikke fået noget at vide!

Hvad laver vores forhandlere egentlig? Starter de dagen med en stor frokost sammen med arbejdsgiverne, og når de har slået mave, går de så over til middagen og siger derefter til sekretæren: Skriv lige noget sammen, så vi har noget at sende ud i pressen.

Jeg ved det ikke.

Det virker som en gang svindel og humbug. Det virker meget udemokratisk ikke at inddrage medlemmerne. Hvornår siger vi som medlemmer, at nu er det nok med dette hemmelighedskræmmeri? Det er vores dagligdag, det handler om.