I Politikens sobre såkaldte rejsebog fra 2006 "Turen går til en mindre skæv verden" hedder det i en prioriteret målsætning for fremtiden, at verden skal "videreudvikle et åbent, regelret, forudsigeligt, ikke-diskriminerende handels- og finansielt system".

De rige lande bør holde op med at udkonkurrere de fattige landes bønder ved at dumpe billige statsstøttede landbrugsvarer i u-landene.

Dette indebærer at U-landene skal have bedre adgang til vore markeder, og at de rige lande bør holde op med at udkonkurrere de fattige landes bønder ved at dumpe billige statsstøttede landbrugsvarer i u-landene.

Landbrug er livsgrundlaget for store dele af befolkningen i den fattigste del af verden. Mange lande i Afrika kan producere både bedre og billigere landbrugsvarer end Danmark og de øvrige EU-lande.

Køer frem for mennesker

Men toldbarrierer på op til 100 procent berøver producenter i u-landene mulighederne for at sælge varer til de rige EU-lande. De rige lande giver 2.310 milliarder kroner i støtte om året til deres egen landbrugssektor!

En af konsekvenserne af denne politik er, at hver ko i EU får 15 kroner i tilskud i døgnet. Det er mere, end hvad halvdelen af verdens mennesker lever for om dagen!

Ud over lokale krige er dette en faktor, der sætter gang i desperate folkevandringer. Det er ikke for sjov, at afrikanere krydser Sahara-ørkenen for at bruge deres sidste penge på en livsfarlig plimsoller, der risikerer at synke i Middelhavets bølger.

Reaktionen fra borgerlige partier i hele Europa er, at vi skal hjælpe befolkningerne i deres lokalområder!

Men de selvsamme partier formår ikke at stille forslag om, at EU skal standse sine eksportstøtteordninger til europæiske virksomheder, der medfører et fortrin på det afrikanske marked, så de udkonkurrerer afrikanske virksomheder.  

EU blokerer for løsninger

Borgerlige europæiske partiers mangelfulde initiativer har altså virket som som et hult slag i luften – eller måske snarere som hæfteplaster på et kraniebrud. EU har på den måde en stor del af skylden for fattigdommen i Afrika og deraf følgende folkevandringer.

I den akutte situation har EU bevidst valgt at begrænse indsatsen for at redde menneskeliv i Middelhavet. Indtil november sidste år stod Italien for den såkaldte Mare Nostrum-operation, hvor patruljebåde på åbent hav reddede et hav af mennesker.

Da Italiens økonomi slap op, svigtede EU ved udelukkende at sætte økonomi bag markering af EU's grænser. Det er skammeligt, når borgerlige danske politikere taler om, at det ikke er en løsning at sætte både i søen. "For det vil være et signal om, at flygtningene roligt kan sætte sig i bevægelse, fordi vi står parat med en bådebro", siger blandt andet danske konservative.

Amnesty Internationals Trine Christensen siger i Søndagspolitiken 26.4. - at FN har bedt EU om at tage imod 200.000 flere flygtninge fra flygtningelejre i Nordafrika. "Det er ikke særligt mange, hvis man fordelte dem på en rimelig måde mellem EU-landene", siger hun.

Og hvis EU så på det handelspolitiske område ville fjerne deres høje mure – ville også det standse den uværdige flygningestrøm fra Afrika.

Man skal ikke være bange for at løbe panden mod en mur – hvem siger, at muren holder ???