12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frihed for hvem og til hvad?

Frihed for hvem og til hvad?

Der er forskel på, hvad folk synes, frihed er. Nogle vil gerne være fri for at betale så meget i skat. Andre vil gerne være fri for at spekulere over, om der råd til de mest basale ting.

Et ord, som mange bruger i valgkampen, er frihed. Det ligger godt på tungen. Men hvad er frihed?

For borgerlige partier er frihed lig med skattelettelser. Så har man "frihed" til at bruge sine egne penge. Men det forudsætter, at man har nogle penge at bruge.

For mig er frihed, at børnene er sikret en god opvækst, en god daginstitution og en god skole.

Det er ikke så meget ved at få skattelettelser, hvis man er på kontanthjælp. Det er temmelig meget lettere for millionæren.

For mig er frihed, at børnene er sikret en god opvækst, en god daginstitution og en god skole. Frihed er også en god uddannelse og et godt arbejde – og noget at leve af, hvis jeg bliver arbejdsløs.

Frihed er også, at jeg er sikker på at kunne få en god behandling på sygehuset, hvis jeg eller andre i familien bliver syge. Den frihed vil jeg gerne betale lidt mere i skat for at have.

Jeg ved nemlig, at det ikke er muligt, hvis pengene bruges på skattelettelser til de bedrestillede. I det lys er valget på torsdag meget let.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2015 - 09:17   17. jun. 2015 - 09:20

Læserbrev

af Christian Juhl MF, Enhedslisten