Frihedsmuseet er ikke blot et museum, men også et mindesmærke over dem, der kæmpede for Danmarks frihed og var medvirkende til, at vi blev betragtet som allierede.
Hvordan havde man tænkt sig, at et genopbygget Frihedsmuseum skulle se ud? Skal man rette sig efter de mange indlæg i aviser og blade - flere fra folk, der ikke har været i nærheden af det, der skete 1940-45 - ville det blive cirka fem gange Nationalmuseet, og det tror jeg ikke er i nogens interesse.
Der mangler et par kapitler i frihedskampens historie, for eksempel måden, man fra officiel side behandlede kommunister og flygtninge på.
Det er rigtigt, at der mangler et par kapitler i frihedskampens historie, for eksempel måden, man fra officiel side behandlede kommunister og flygtninge på, især de mange tyskere, der opholdt sig i landet på dét tidspunkt. Men lad nu ikke det hele ende med en krigserklæring, for krige har vi nok af.
Lad dem, der har haft det hele tæt inde på livet komme til orde (dem, der ønsker det) - sammen med for eksempel Frihedsmuseets Venner, en museumsinspektør (af faglige grunde) – så de i fred og ro kan finde frem til det rigtige for alles skyld. Måske nok mest for frihedsbevægelsens, der jo trods alt var dem, der skaffede pengene til at bygge Frihedsmuseet for.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278