17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gaven fra Mette

Gaven fra Mette

Regeringen har rigtig været i gavehumør i den periode vi har haft en socialdemokratisk ledet regering. Men gaverne er blevet temmelig skævt fordelt.

Den ringe forståelse for folk med lave indkomster er ikke blevet bedre, efter at vi har fået en socialdemokratisk beskæftigelsesminister. Her ses Mette Frederiksen til nytårskur hos dronningen.
FOTO: Linda Kastrup / Scanpix
1 af 1

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens julegave til kontanthjælpsmodtagerne, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan finde arbejde, er at de skal nu sendes ud i "meningsfyldt arbejde", arbejde som ingen normalt vil betale for, til underbetaling og uden ret til hverken jule- eller sommerferie.

Kontanthjælpsmodtagere har ikke de samme rettigheder som borgere på det normale arbejdsmarked.

Erhvervslivet, herunder de mange aktionærer, der høster de højeste indtægter, har fået gaver af flere omgange. De lavestlønnede er lige så mange gange blevet presset både fysisk og psykisk.

Renovationsarbejderen og ingeniøren har krav på ferie, og mange andre goder, beskæftigelsesfradrag med mere. Dette gælder ikke kollegaen, der er på kontanthjælp. Han må arbejde hele året rundt uden ret til de samme ydelser og de samme skattefradrag.

Regeringen har rigtig været i gavehumør i den periode vi har haft en socialdemokratisk ledet regering. Erhvervslivet, herunder de mange aktionærer, der høster de højeste indtægter, har fået gaver af flere omgange. Den almindelige lønmodtager har fået skattefradrag, jo højere løn des højere skattefradrag.

De lavestlønnede og borgere uden for arbejdsmarkedet er mindst lige så mange gange blevet presset både fysisk og psykisk.

Den manglende opmærksomhed og forståelse for de svageste er ikke blevet bedre af, vi fik udskiftet en borgerlig regering med støtte fra Dansk Folkeparti med en SRSF-regering.

Glædelig jul og godt nytår til alle i Danmark.

                                                                

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2014 - 09:00   04. jan. 2014 - 09:15

Læserbrev

af Peer Pedersen, Frederiksværk