DR’s fantastiske julekalender ”Tidsrejsen” bragte os frem og tilbage i tiden. 1984, 2014, 2044. Det har fået mig til at reflektere over den udvikling, der er sket for mennesker med gigt i samme periode. Og alt det, vi stadig kæmper for i Gigtforeningen.

Havde du gigt i 1984, havde du sjældent mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det gik kun én vej – den forkerte.

I 1984 var en leddegigtdiagnose ensbetydende med en langsom og smertefuld forkrøbling af kroppen. Gigtbetændelse åd led og knogler op indefra, og der fandtes ingen effektiv måde at stoppe sygdommen på. Hænder og andre led blev deforme og ubrugelige, synet nedsat, mange endte i kørestol.

Havde du gigt i 1984 var du afhængig af andres hjælp – din families, det offentliges. Du havde selvsagt sjældent mulighed for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det gik kun én vej – den forkerte.

Også diagnosen børnegigt var skræmmende: Invaliditet, en barndom i kørestol, operationer, en oppustet krop som følge af medicin, konstante smerter og træthed. Med alle gigtsygdomme fulgte anbefalinger om at holde sig i ro.

I 2014 er vi heldigvis kommet langt. I dag kan vi standse udviklingen af en række forskellige gigtsygdomme. Hvis man hurtigt får stillet den rette diagnose og efterfølgende kommer i omgående behandling, så er det muligt at holde betændelsen, og dermed gigtsygdommen, i ave.

Over 200 slags gigtsygdomme

Desværre lykkes det endnu ikke i alle tilfælde: Der findes 200 forskellige slags gigtsygdomme, en del af dem er vanskelige at diagnosticere. Når diagnosen er stillet, skal mange desuden igennem flere forsøg, før man finder den rette behandling. Den medicin, der virker godt på den ene, kan være uden effekt eller med voldsomme bivirkninger for den anden.

Mange, der i dag er i god behandling for deres gigtsygdom, fortsætter et aktivt liv på arbejdsmarkedet og kan i øvrigt klare sig uden hjælp. Børn med børnegigt kommer heldigvis også i god behandling. Kun i perioder må de ty til kørestolen, mange dage kan de være fysisk aktive som andre børn.

Desværre er træthed og smerter stadig en fællesnævner for gigtsygdommene – også børnegigt. Man anbefaler ikke længere ro og hvile, men træning og motion. Lignende god udvikling har der været for folkesygdommen slidgigt. I dag ved vi, hvordan træning ofte kan holde sygdommen i skak, og operationsteknikkerne er blevet meget bedre.

Fremtidens muligheder

I 2044 vil det være væsentligt lettere at være gigtpatient end i dag. Gigtforeningen, dygtige forskere og Danske Regioner har netop lagt grundstenen til en biobank, Dansk Reumatologisk Biobank.

Her vil man skræddersy medicin til den enkelte gigtpatient, så medicinen får den bedst mulige effekt. Det vil betyde, at den enkelte patient i fremtiden får den rigtige behandling hurtigere og med færre bivirkninger.

Jeg håber, at man om 30 år vil have knækket gigtens gåde. I dag ved vi ikke, hvorfor en række gigtsygdomme opstår. Om 30 år vil vi have mere vished. Forskere arbejder på det allerede med støtte fra blandt andet Gigtforeningens forskningsråd. Håbet er, at gigt fremover kan kureres. Børn med børnegigt vil kunne leve smertefrit, måske endda helt uden sygdommen.   

Vi er kommet langt, men der er stadig meget at arbejde og kæmpe for. Det gør Gigtforeningen gennem sin forskningsindsats. Tidsrejsen viser, at det er det hele værd: Der er grund til optimisme, det er godt at tænke på.