Det er direkte i modstrid med gældende viden på området, når Birgitte Lesanner fra Greenpeace 6. september i Arbejderen fremfører, at glyphosat er "særdeles giftigt".

Der er således ingen grund til at frygte for, at man som forbruger bliver eksponeret for glyphosat i mængder, som har nogen sundhedsmæssig effekt. 

Den akutte giftighed er oftest angivet som LD50-værdier, hvilket er et videnskabeligt mål for den mængde stof, der skal til at dræbe 50 procent af en testpopulation, som regel rotter. LD50 har længe været brugt til at sige noget om akut giftighed. LD50-værdierne for glyphosat er på 5600 miligram per kilo, hvilket er mindre end kendte produkter som salt (3000 miligram per kilo), theobromin fra chokolade (1265 miligram per kilo), koffein fra kaffe (192 miligram per kilo).

Derfor er det helt forkert at betegne glyphosat som "særdeles giftigt". Det er til gengæld et af de mindst giftige sprøjtemidler, der findes på markedet, og EU har endda tidligere påtænkt, at stoffet kunne klassificeres som et lav-risikomiddel på linje med jernfosfat.

Det er meget relevant at skelne mellem farer og risiko. Det er eksponeringen, der gør et farligt stof til en risiko. Fareklassificeringerne på sprøjtemidler er til, for at sprøjteføren - oftest landmanden - får mulighed for at iføre sig værnemidler, så eksponeringen mindskes til et minimum.

Landmænd er den befolkningsgruppe, der potentielt har den største eksponering fra sprøjtemidler, men uddannelse og moderne udstyr har reduceret risikoen til et absolut minimum.

Generelt ligger restindhold af glyphosat i danske analyser af fødevarer (for eksempel korn og bælgfrugter) langt under de internationalt fastsatte grænseværdier. Der er således ingen grund til at frygte for, at man som forbruger bliver eksponeret for glyphosat i mængder, som har nogen sundhedsmæssig effekt.