For nylig kunne man her i Arbejderen (15. september) læse en replik fra Landbrug & Fødevarer, der affejer sundhedsrisikoen ved glyphosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup, som såre uskyldig.
Landbrug & Fødevarer og for den sags skyld regeringen bør lytte til WHO fremfor at lukke øjnene for at kæmpe for et stof, der kan gøre befolkningen syg.
Søren Thorndal Jørgensen og Jens Erik Jensen fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og SEGES (under L&F) kritiserer, at jeg beskriver glyphosat som "et særdeles giftigt sprøjtemiddel".
Det er spin af værste skuffe. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er nået frem til, at glyphosat kan forårsage kræft.
Nedtoner bekymringen
De to forfattere forsøger at nedtone bekymringen om en ny tiårig EU-godkendelse af glyphosat. Desværre holder de sig ikke tilbage for en vildledende sammenligning af såkaldte LD50-værdier i forsøget på at underbygge, at glyphosat er mindre "akut giftigt" end for eksempel salt og koffein fra kaffe. Det holder ikke. Vi ved jo alle, at salt og koffein kan være usundt, men giver begrænset sygdom i små doser.
Det er ganske rigtigt, at LD50 er udtryk for, hvornår 50 procent af en population er døde efter påvirkning af et stof. Men kernen er jo ikke, om folk falder døde om, men om glyphosat kan forårsage risiko for kræft. Her bør Landbrug & Fødevarer og for den sags skyld regeringen lytte til WHO fremfor at lukke øjnene for fakta og kæmpe for et stof, der kan gøre befolkningen syg.
Ligesom med mange hormonforstyrrende stoffer giver det altså ikke mening at regulere på baggrund af LD50, da det ikke er akut død, man er bekymret for, men derimod sygdom - herunder kræft - på sigt.
Dokumentationen er omfattende og overbevisende. På baggrund af ikke færre end 1.000 publicerede, videnskabelige undersøgelser nåede WHO’s kræftforskningsagentur IARC i 2015 frem til, at glyphosat "sandsynligvis er kræftfremkaldende i mennesker".
Vi bør lytte til WHO
Siden konkluderede EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, godt nok, at "det ikke er sandsynligt, at glyphosat udgør en kræftrisiko for mennesker". EFSA’s blåstempling har dog udviklet sig til noget af en skandale. EFSA’s vurdering er sket på baggrund af undersøgelser af det tyske risikovurderingsinstitut BfR. Her er det kommet frem, at BfR har skrevet store dele af sin vurdering af fra Monsantos vurdering af stoffet. Med andre ord: EFSA’s vurdering er dybt farvet af industrien.
Den danske seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse har udtalt (Ingeniøren, 3. december 2015), at "normalt tager man det som et vink med en vognstang om, at der er noget om snakken, når WHO har vurderet og lagt åbent frem, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem et stof og kræft. IARC’s metoder er så gennemsigtige, som de overhovedet kan blive".
Jeg kan kun erklære mig enig - og vil opfordre Landbrug & Fødevarer og regeringen til at lytte til den stærke dokumentation, så vi kan sætte en stopper for brugen glyphosat. Befolkningens sundhed og miljøet må stå højest.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278