Goldmann Sachs' salg af sine aktier i DONG bekræfter, at motivet for at købe sig ind i DONG ikke var seriøs virksomhedsdrift, men alene at score en hurtig og desværre for danske interesser alt for stor gevinst.

Kritikken af Corydon og SRSF-regeringen for at forære statens arvesølv væk var altså fuldt berettiget.

Da Bjarne Corydon (S) som finansminister i SRSF-regeringen i 2014 skulle begrunde salget af aktier i DONG skete det blandt andet med den begrundelse, at man skulle have en partner ind med forstand på energiproduktion og virksomhedsdrift. 

Dengang blev der advaret om, at Goldmann Sachs i tidligere tilfælde hurtigt havde solgt aktierne og høstet gevinsten. Og det er da også, hvad der sker nu.

Goldmann Sachs sælger for 26,5 millioner aktier i DONG og tydeligvis på vej ud. Corydons argument for salget om at få en kompetent partner havde altså som forudseligt intet på sig.

Corydons salg blev også kritiseret for at ske alt for billigt, selvom det var klart, at DONG indenfor en overskuelig fremtid ville stige stærkt i værdi på grund af stigende indtægter fra fuldførte vindmølleparker. 

Også det skete: Goldmann Sachs erhvervede aktierne til en vurdering af DONG til samlet 31,5 milliarder kroner. Ved børsnoteringen to år senere var selskabet - ganske som forudsagt - steget meget i værdi og var nu vurderet til små 100 milliarder kroner.

Som konsekvens kan Goldmann Sachs nu score kassen: og forventes at tjene 4,8 milliarder kroner på salget af de 26,5 millioner aktier.

Kritikken af Corydon og SRSF-regeringen for at forære statens arvesølv væk til spotpris til en spekulantbank var altså fuldt berettiget.

Corydon fik sin belønning for udsalget af DONG, da han fik en direktørpost i konsulentfirmaet McKinsey. Til gengæld bør hans eftermæle i Danmark for altid være sort og skamfuldt.