De 62 procent nej (OXI) ved den græske folkeafstemning var et forenet klasse-nej og en sejr for hele Europas arbejderklasse med sit klare budskab om ikke at ville bøje sig for de europæiske borgerskabers forenede diktat med tysk imperialisme i spidsen.

Grækerne er ydmyget under en venstreorienteret regering, og ethvert alternativ fremstilles nu som umuligt. 

Aftalen indgået mellem Syriza regeringen og Trojkaen (EU, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank) er et forræderi - ikke alene mod den græske arbejderbefolkning, men det er et nyt stade i udbytningen af hele den europæiske arbejderklasse.

Eksempel til efterfølgelse

Hele protesten - den græske ungdoms kamp, 30 generalstrejker, kamp mod ultra-nationalisterne, det store nej - alt må være et eksempel til efterfølgelse for kampen i Europa.

Tsipras seneste kapitulation er så alvorligt et slag mod arbejderne i hele EU, fordi dets budskab er: Der er intet alternativ til imperialismens magt i Europa og kapitalismens magt i verden.

Problemet er ikke alene at Tsipras kapitulerede (mod flertallet i Syrizas ledelse), men at den chauvinistiske bevægelse vil gå frem på dette grundlag.

Grækerne er blevet ydmyget under en venstreorienteret regering, og ethvert alternativ fremstilles nu som umuligt. 

Situationen er langt fra let for EU-imperialismen. EU er blevet styrket igennem sine centraliseringsforsøg. Men de har samtidig vist modsætningerne i EU.

Lenin sagde i 1915, at under kapitalismen er en forening af Europa enten umulig eller reaktionær. Begge dele har siden vist sig at være korrekt. Modsætningerne mellem staternes borgerskaber har vist at enhed er umulig. 

Der er store modsætninger mellem Tyskland og Middelhavslandene. Der er kun tale om midlertidig fred. Den politiske integration i EU er lammet. De vigtige tegn på opløsning er ubehagelige nyheder for USA og Kina med truslen om stor recession i EU - til skade for deres gode europæiske handelsmarked.

Det er slut med konsensus fra Frankrig og Spanien. Vi går ind i en periode med historisk ustabilitet i Europa, hvor de sociale konflikter vil finde bedre grobund.

Læren af Syriza

Det er derfor det er så vigtigt at drage læren af begivenhederne i Grækenland. De viser klart, at der ikke er nogen reformistisk udvej. Der er ingen mulighed for klassesamarbejde.

Det græske budskab til det spanske Podemos - og det danske Enhedslisten og de øvrige neo-reformistiske partier i Europa er: Der er ingen - absolut ingen - progressiv udvej af krisen indenfor systemets rammer. Efter kapitalismens krise og Sovjetunionens sammenbrud står valget mellem revolution eller reaktion.

Den anden centrale lære af Grækenland er nødvendigheden af et revolutionært parti, som kan gå op imod spredningen af reformismen med et ægte alternativ. I vor periode organiserer reformismen udelukkende arbejderklassens nederlag.

Erfaringerne fra Grækenland skal bruges til at organisere revolutionære partier. I Grækenland forhåbentligt med deltagelse af dele af Syrizas venstrefløj på et program for nationalisering af bankerne under arbejderkontrol - nej til gældsbetaling - og dannelse af demokratiske arbejderråd for en arbejderregering.

Reformismen er ubrugelig

Begivenhederne i Grækenland har ført til en stor kamp mellem tendenser i bevægelsen. Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at alle partier i Europa, der har troet, at Tsipras kunne bruges som forsvar, som det eneste middel, selv ville have forrådt deres arbejderklasse på samme måde, som Tsipras har gjort. Det gælder for alle den ny type af reformistiske partier i Europa. 

Det er blevet lettere at opbygge revolutionære partier. Det må give inspiration til at forene og omgruppere alle revolutionære kræfter. Det er revolutionær internationalismes bud på det bedste udfald af kampen. Internationalismen er bekræftet. Det er det grundlag, der skal bygges på. Vi ser, at det kun er arbejderklassen, der kan knuse EU, og at Europa kun kan forenes igennem en socialistisk revolution.

Derfor er de græske begivenheder ikke kun anledning til at udveksle solidaritet, men de må genoplive revolutionær internationalisme. I Europa må parolen være: Vores kamp er jeres kamp - Jeres kamp er vores kamp - hvor hovedfjenden overalt er det eget borgerskab - for det endelige dødsstød mod europæisk imperialismes EU.

Forkortet af redaktionen