I Arbejderen den anden januar mener Sune Hasager Andersen, at man ikke kan tillade sig at opponere imod social dumping på Grønland, når vi siden 1988 har accepteret social dumping på danske skibe i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister).

Nu ved jeg ikke, om det er en indirekte kritik af Enhedslisten. I så fald er det uberettiget. Enhedslisten har hele tiden været modstander af DIS-loven, fordi den forhindrer danske fagforeninger i at kræve danske løn- og arbejdsvilkår på danske skibe, der er indregistreret i DIS.

De udenlandske virksomheder kan tage deres egne arbejdere med på hjemlandets (for eksempel kinesiske) løn- og arbejdsvilkår.

Det var de danske socialdemokrater også imod, dengang Schlüter-regeringen indførte DIS-loven. Nu er den danske regering parat til at acceptere, at man på Grønland indfører det samme princip i forbindelse med etablering af de såkaldte "storskalaprojekter".

Den grønlandske storskalalov siger nemlig, at de udenlandske virksomheder kan tage deres egne arbejdere med på hjemlandets (for eksempel kinesiske) løn- og arbejdsvilkår.

Det betyder, at de grønlandske fagforeninger afskæres fra at tegne grønlandske overenskomster for det pågældende arbejde. Den danske og den grønlandske regering siger, at det skal vi ikke blande os i.

Problemet er bare, at det bliver Folketinget tvunget til, fordi anvendelse af udenlandske arbejdere fra for eksempel Kina, bestemmes af det danske Folketing, idet den danske udlændingelov gælder for hele rigsfællesskabet.

Dermed er det ikke et rent grønlandsk anliggende. Den danske udlændingelov bygger på, at udenlandske arbejdere skal arbejde på sædvanlige løn og arbejdsvilkår, som fastlægges af parterne på det danske arbejdsmarked gennem fri forhandling og om nødvendigt kollektive kampskridt.

Sådan er det også på Grønland i dag. Regeringen vil nu foreslå at vi afviger fra dette princip. Det vil Enhedslisten ikke. Det er et helt afgørende spørgsmål om at forsvare de faglige rettigheder, uanset hvor man forsøger at indskrænke dem.