Lægekonsulenten er der stadigvæk i jobcentrene, men udtaler sig kun vejledende til den sagsbehandler, som har anmodet om hjælp fra den lægelige fagperson. Derefter er det sagsbehandleren, som er myndighedspersonen med ansvar for at træffe en rigtig beslutning.

Et rehabiliteringsteam i et jobcenter kommer med en indstilling til sagsbehandleren. Hvis sagsbehandleren ikke vil følge indstillingen, skal sagen sendes tilbage til fornyet sagsbehandling i det rehabiliteringsteam, som har udarbejdet den første indstilling.

Hvor mange gange, sagen kan sendes tilbage, hvis sagsbehandleren ikke er enig, har jeg ikke kunne finde noget om. Jeg kunne forestille mig, at en leder på et tidspunkt tager over, og at sagsbehandleren tages af sagen.

Diagnoser og medicin

Men sagsbehandleren har ikke myndighed eller ret til at stille en lægelig diagnose (heldigvis), kun læger kan stille diagnoser og ordinere piller. Et jobcenter har ikke myndighed til at forlange, at en borger skal indtage nogle bestemte piller.

Et jobcenter kan forlange, at en sygemeldt borger skal følge den lægeligt anbefalede behandling, herunder indtagelse af piller. Men den sygemeldte kan nægte og anmode om en vurdering i den kliniske enhed i regionen, som har mulighed for at foreslå en alternativ behandling.

Det følger af et faktaark fra regeringen, som ifølge folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen er gældende. Hvis man modarbejder sin egen helbredelse, kan det betyde, at man bliver frataget sine sygedagpenge.

En sygemeldt borger må aldrig sige nej, men må godt tage forbehold for, om det, som sagsbehandleren vil sætte den syge til, er lægeligt forsvarligt. Herefter er det vigtigt, hvad ens egen læge siger.

Hvis egen lægen fraråder, kan den sygemeldte anmode om at blive fritaget eller anke det, som sagsbehandleren har besluttet.

Et jobcenter må godt stille sygedagpengene i bero og henvise til kontanthjælp, hvis det mangler nogle lægelige oplysninger for at kunne vurdere, om sygedagpengene kan forsætte.

Men hvorfor kan sygedagpengene ikke forsætte, til jobcentret har et sagligt grundlag for at stoppe dem?

En sagsbehandler må godt sige nej til de ønsker, som en sygemeldt borger har, hvis han ikke mener, de er realistiske i forhold til det, som han selv vil anbefale den sygemeldte. Husk, at det jo er sagsbehandleren, der har det store overblik (må man håbe).

Prøv med samarbejde

En sagsbehandler og en sygemeldt borger må godt indlede et positivt samarbejde om, hvordan den sygemeldt på den bedste måde kan komme videre i systemet - og allerbedst komme tilbage til et rigtigt arbejde, hvis dette er muligt.

Jeg kan varmt anbefale samarbejde og gensidig tillid. Hvis den sygemeldte er utryg, kan det måske være, fordi det er første gang, han møder jobcentersystemet. Det kan anbefales at tage en bisidder med til møderne på Jobcentret, den gode sagsbehandler vil byde bisidderen velkommen.

Tænk over disse ord: "Hellere få knust nogle drømme, frem for at vågne til et mareridt."

Et mareridt kan det blive, hvis læger og jobcenter mener, at den sygemeldte har en funktionel lidelse - at den dårlige ryg nok mere er en psykisk lidelse frem for en fysisk lidelse.

Jeg anerkender, at sygemeldte mennesker kan udvikle en overbygning på den fysiske lidelse, der så vil blive domineret af den psykiske lidelse – men det kalder jeg for jobcentersyndromet.

Mange læger og jobcentre har været på kursus om funktionelle lidelser hos Forskningsklinikken i Århus. Her er det,  jeg advarer mod et mareridt.

Vores medlemmer i Arbejdsskadeforeningen skal behandles efter anerkendte normer og viden, ikke efter nogle teorier fra en forskningsklinik i Århus som netop forsker, fordi de ikke ved nok.