Regeringen har i sit udspil "Gymnasier til fremtiden" opstillet fire mål for gymnasierne, heriblandt et mål om at "gymnasiesskolerne skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til elevernes faglige resultater." 

Det er uforståeligt, at man vil indføre et adgangskrav om 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.

Derfor er det uforståeligt, at man i selvsamme forslag vil indføre et adgangskrav om 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, når en undersøgelse fra undervisningsministeriet viser, at karakterkrav vil betyde skævvridning i samfundet og øgning af den negative sociale arv. Det vil være rigtigt ærgerligt for den sociale mobilitet i uddannelsessystemet.

Færre studieretninger

Argumentet for at indføre karakterkrav har - både på erhvervsuddannelserne og nu på de gymnasiale uddannelser - været, at uddannelserne skal være for "dem der kan og vil", men hvorfor er regeringen ikke villig til at hjælpe de elever, der er motiverede og gerne vil, med at kunne? 

Det er et problem, at skolerne ikke har samme mulighed for at oprette forskellige studieretninger.

De fastlagte fire studieretninger fjerner skolernes mulighed for at lave studieretninger med faglige fokus. De foreslåede indgange på handelsgymnasiet er med til at gøre uddannelsen meget snæver og giver et meget fladt billede af, hvad handel og økonomi omfatter i dag.

 Matematik på B-niveau  

Derudover foreslår regeringen at indføre obligatorisk matematik B for størstedelen af eleverne.

Det er problematisk, da man igen viser en mistillid til eleverne ved at tvinge dem til at tage matematik på B-niveau, uanset hvor relevant det måtte være for elevernes videre studie.

Uddannelsesinstitutioner kan med fordel imødekomme problemerne med mere vejledning, så eleverne selvstændigt kan tage ansvar ved at vælge de fag, som de har lyst til at fordybe sig i. Mange elever har igennem folkeskolen og gymnasietiden et dårligt møde med matematikken.

Derfor er det problematisk, at man fra regeringens side ønsker at tvinge handelsgymnasieeleverne til at tage fag, de ikke har lyst til. Det svækker motivationen i stedet for at styrke den.

Finansiering

De tiltag som fremgår af regeringen udspil er i den grad underfinansieret. Der bliver ikke tilført flere ressourcer til de flere undervisningstimer der foreslås. Det er problematisk at man forventer at lærerne kan bruge flere arbejdstimer på undervisning, som de i dag bruger på forberedelse.

Hvis man reelt vil løfte det faglige niveau, så kræver det også at rammerne til at lærerne kan forberede sig følger samme takt som undervisningstimerne. Det er en uholdbar vurdering at man kan skære på lærernes forberedelsestid og indføre nye undervisningstimer, og så forvente at kvaliteten af undervisningen er bedre.

Alligevel ser vi i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever positive elementer i udspillet til de gymnasiale uddannelser. Disse elementer fremgår ved forbedringerne af grundforløbet, tættere vejledning og individuelle samtaler lærere og elever imellem, og at fagenes indhold og prøveformer vil blive opdateret.